Find job

Servicekonsulent til KMD WorkZone

Har du styr på teknikken, og brænder du for at arbejde med opgraderinger, datakonvertering og installationer? Ser du dig selv tage aktiv del i at realisere en omfattende transition i en af Danmarks største IT-virksomheder? Er du i starten af din karriere og ønsker et job, hvor du får muligheden for at bidrage professionelt, mens du lærer af dine mere erfarne teammedlemmer?

KMD WorkZone er den førende danske IT-leverandør inden for Enterprise Content Management og Enterprise Information Management. Vores løsning – WorkZone – er et uundværligt værktøj i det daglige arbejde for mere end 40.000 brugere, primært i den offentlige sektor. Vi udvikler og tester vores løsninger i overensstemmelse med agile principper og anvender altid de nyeste produkter og teknologier fra bl.a. Microsoft. Vores kunder er centrale aktører som bl.a. Forsvaret, SKAT, DONG, HOFOR, de store universiteter og Miljøministeriet, hvor vores vigtigste dagsorden er, at udbrede digital vidensdeling og procesunderstøttelse. Vi søger nu endnu en Servicekonsulent til vores ambitiøse team.

Om os

I rollen som Servicekonsulent bliver du en del af et team på syv kompetente kollegaer, der arbejder med de seneste tendenser inden for innovations- og teknologiudvikling på kundeprojekter af varierende størrelse. Du får rig mulighed for at sparre med mere erfarne kollegaer, mens du skaber relationer på tværs af KMD i vores Young Professional netværk.

Som Servicekonsulent har du ansvaret for, at installere og opsætte de systemer, som vi har udviklet og solgt til vores kunder. Du koordinerer løbende med en projektleder i forhold til timingen af din del af opgaven, men arbejder samtidig med en høj grad af selvstændighed. Du indgår i en tæt dialog med kunderne vedrørende spørgsmål af teknisk karakter, og ofte vil du være på kundens egen adresse for at løse de opgaver og udfordringer, der måtte være. Du sikrer sammen med projektlederen og andre projektdeltagere, at kvaliteten i leverancen er af højeste kvalitet og lever op til det aftalte.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • at opgradere til nye versioner af systemerne
  • at foretage installationer af systemer hos nye eller eksisterende kunder
  • at forestå datakonvertering i Oracle
  • at indgå i 2nd level support-opgaver
     

Om dig

Du har en relevant uddannelse som datamatiker eller tilsvarende kombineret med 3-5 års erfaring med installation af enterprise løsninger og gerne kendskab til sags-systemer. Vi forventer, at du er vant til at arbejde med komplekse systeminstallationer og –opgraderinger, samt at du har erfaring i rollen som konsulent. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Oracle databaser, Procedural SQL og infrastruktur i større organisationer.

Som person kan du beskrives som:

  • Omstillingsparat og indstillet på at der til tider er korte deadlines, og opgaver der skal løses ad hoc
  • Har rig detaljeindsigt samt en god forståelse for, hvor essentiel din rolle er i forhold til at afslutte processen og leverancen på absolut bedst mulige vis
  • Særdeles god til at kvalitetssikre, læse en ekstra gang og kontrollere, således at der tages højde for det tekniske også på tværs af systemer og releases, samt at de rette komponenter er klargjort
  • En stærk kommunikator der kan dokumentere og formidle et teknisk budskab på en let og forståelig måde til forskellige stakeholders
  • Et ordensmenneske der arbejder struktureret, og som forstår at følge en detaljeret projektplan for et installationsforløb
  • Serviceminded og lyttende over for kunderne og deres behov, samt god til at spørge ind for at forstå, hvad problemet handler om
     

Du formulerer dig godt skriftligt og mundtligt på dansk såvel som engelsk.

Vil du vide mere?

Har vi fanget din interesse og vil du gerne høre mere, så kan du kontakte Head of Department, Marc Kamstrup-Braad på mobil: +45 60 35 35 08.

Vi vurderer løbende ansøgningerne, også inden ansøgningsfristens udløb. Send derfor snarest muligt din ansøgning via ansøgningsknappen herunder.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.