Find job

Software tester med teknisk indsigt søges til produktudvikling

Vi søger en dygtig software tester med teknisk indsigt og interesse i at hjælpe vores kompetente og velfungerende udviklingsteam med videreudvikling af vores avancerede forretningssystem TAP.

TAP er bygget på de allernyeste Microsoft-teknologier og baseret på en fleksibel, velfungerende og serviceorienteret arkitektur, der bl.a. integrerer til en række forskellige tredjeparts løsninger. Du kan læse mere om TAP her.

Du vil sammen med 5 andre testere være del af et team på ca. 20 personer, der inkluderer udviklere, arkitekter og support i Ballerup, samt otte off-shore kollegaer i Indien. Vi arbejder tæt sammen i et uformelt miljø, hvor faglighed og sparring samt humor er i højsædet.

Hvad går jobbet ud på?

Som tester i afdelingen bliver du allerede involveret i opgaver (det være sig ændringer eller ny funktionalitet), når de er i beskrivelsesfasen. Du vil derfor i starten blive involveret i review af den funktionelle del af beskrivelsen i forhold til krav, men også i form af estimering af testen for den specifikke opgave. Du får derfor stor indflydelse på kvaliteten af afdelingens arbejde.

Som en del af selve udviklingsprocessen vil dine opgaver (enten selvstændigt eller sammen med øvrige testere) blandt andet bestå af:

  • Review af krav og designdokumenter.
  • Testplanlægning og -estimering.
  • Nedbrydning og udarbejdelse af testscenarier, testdesign og testcases.
  • Eksekvering af testcases samt opfølgning og rapportering af testresultater.
  • Specificering og review af automatiseret test.
  • Fejlsøgning i applikationen og meget gerne forslag til løsning.
     

Herudover deltager du bla. i procesforbedringer, forbedring af vores brug af testværktøjer (Microsoft Visual Studio 2015 og Test Manager), og arbejder med tekniske test såsom performance test og test af webservices eksempelvis via SoapUI.

Hvad forventer vi?

Du har god erfaring med testteknikker på ISTQB Foundation niveau, og du bruger dem sikkert til at nedbryde funktionalitet i testscenarier og testcases. Du har erfaring med at estimere den forventede testindsats for opgaver. Sandsynligvis har du en teknisk uddannelse og måske en teknisk baggrund som f.eks. udvikler, således at du kan læse og forstå kode. Du har ligeledes erfaring med at arbejde med SQL eller Oracle databaser, og er i stand til selv at udforske og udsøge data i en database.

Vi ser desuden gerne, at du har erfaring med en eller flere af disse:

  • Visual studio og brug af Test Manager.
  • Web services og SOA løsninger.
  • Kendskab til autotest (f.eks. Saucelab, Selenium, SoupUI, MS Unit test).
  • Kendskab og erfaring med workflows.
  • Erfaring med XML.
     

Hvem er du?

Først og fremmest synes du, at software test er spændende og du har en personlig holdning til kvalitet. Dit engagement er stort, og du er god til at sætte dig ind i nye systemer og kan overskue selv store løsninger. Du er god til at analysere dig frem til hvad der skal testes.

Din tilgang er systematisk og struktureret. Du arbejder detalje- og løsningsorienteret. Du føler stort ejerskab for dine opgaver, mens hyppig tilbagemelding/rapportering omkring dine opgaver er en selvfølge for dig.

Vi tilbyder

Formpipe er en spændende arbejdsplads med erfarne, professionelle og meget dedikerede kollegaer. Vi har en fri omgangstone i afdelingen og et rigtig godt sammenhold.

Du bliver en del af et team, der dækker mange facetter af software udviklingsprocessen. Der er en god blanding af forskellige personligheder, hvor alle på en god og inspirerende måde bidrager med deres forskelligheder i det daglige arbejdsliv. Desuden tilbyder vi:

  • En spændende og varieret arbejdsdag i en vigtig rolle, hvor du kan mærke at du gør en forskel.
  • Frie rammer, hvor du i høj grad selv kan tilrettelægge din arbejdsdag.Gode muligheder for at få mere ansvar i takt med at kendskabet til TAP øges, og mulighed for at præge testarbejdet i afdelingen.
  • En spændende arbejdsplads med et godt afslappet, men fokuseret og kvalitetsorienteret arbejdsmiljø og et godt socialt fællesskab, der i høj grad drives af vores engagerede og aktive medarbejderforening.
  • En arbejdsplads der har ny viden i fokus, hvorfor eksempelvis testkonferencer ofte bliver besøgt, ligesom der er mulighed for at gå videre inden for ISTQB certificeringen.
  • En god lønpakke med pension og sundhedsforsikring.
     

Yderligere information

Det er vigtigt at du taler og skriver flydende dansk, da vi hovedsageligt arbejder for offentlige organisationer i Danmark. En del af vores arbejde dokumenteres på engelsk. Derfor skal du kunne læse og skrive teknisk engelsk.

”Foreign applicants, please note that you must be fluent in both written and oral Danish in order to be considered for this position”.

For mere information om stillingen kontakt venligst afdelingsleder Jakob Villadsen på tlf. 72 20 81 43. Læs mere om os på www.formpipe.dk. Hvis du vil søge stillingen, skal du bruge ansøgningsknappen herunder.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.