Find job

Senior udvikler til Danmarks bedste Salesforce-team

Har du en solid baggrund som udvikler inden for Salesforce, Java, .net eller lignende, og kan du hjælpe vores konsulenter med at rådgive og sparre med vores kunder? Så er det dig, vi har brug for som seniorudvikler til Capgemini Sogetis Salesforce team.

Du udvikler fremragende løsninger og gode kunderelationer

Som vores nye seniorudvikler i Salesforce teamet kommer du til at arbejde lige der, hvor udviklingen løber hurtigst for tiden: med cloudbaserede Business IT løsninger, der gør det lettere at starte og udvikle, drive og optimere forretning på tværs af brancher. Din primære arbejdsopgave er udfordrende udviklings- og integrationsopgaver, som du løser ude hos vores kunder, når projekterne er i gang. Det er altså ikke dig, der sparker døren ind hos kunderne – men du kommer med ud anden gang for at være med til at afdække kundens behov og udvikle kravspecifikationen. Og når projektet kører, deltager du i den løbende dialog, der sikrer, at den løsning vi leverer, lever op til kundens forventning.

Du brænder for udvikling - også af dine egne kompetencer

Vi siger selv, at vi er Danmarks bedste Salesforce team, og indtil videre er der ingen, der har turdet udfordre os. Alligevel behøver du ikke at være Salesforce specialist for at komme med på holdet. Men du skal være parat til at blive det på kort tid, for vi arbejder ikke med andet. Hvis der står mere end tre års erfaring på dit CV, enten som udvikler eller arkitekt, hvis du kender til Scrum og agile udviklingsprocesser, og hvis du behersker i hvert fald et par af disse discipliner:

  • Objektorienteret udvikling – Java, C# eller lignende
  • SQL
  • Webudvikling i HTML, CSS, Javascript eller lignende
  • Applikationsarkitektur og design patterns
  • Udvikling i cloudmiljøer som Azure, AWS, Heroku eller lignende
  • Udvikling af webservices
  • Tilpasning af standardsystemer
     

- ja, så begynder vi at spidse ører. Hvis du samtidig kan forklare en løsning, så konsulenter og kunder kan forstå den, og ligefrem glæder sig til at bruge den, har vi helt sikkert noget at tale om. For eksempel at du som vores nye seniorudvikler bliver en del af et udviklerfælleskab med et ekstremt højt fagligt niveau, hvor du kan tage alle de kurser og certificeringer, du brænder for, så dit CV løbende bliver mere og mere værd. Eller at vi både har bonusordninger og respekt for dit behov for en fornuftig work-life balance.

Om os

Hos Capgemini Sogeti er vores kernefokus digital transformation, samt hvordan digitalisering af arbejdsgange kan optimere vores kunders forretning. Vi leverer IT-konsulentydelser inden for udvikling, integration, test og kvalitetssikring samt applikationsvedligeholdelse både onshore og offshore. Vi er mere end 180.000 ansatte i 40 lande, heraf 300 i Danmark med kontor i København og Aarhus. Capgemini Sogeti er et helejet datterselskab af Cap Gemini SA, noteret på børsen i Paris.

Kontaktperson

Thorvald Kingbo
thorvald.kingbo@capgemini.com
+45 52 18 94 40

Ansøgningsdeadline: 30. november 2016.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Vallensbæk Strand eller Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.