Find job

Formpipe søger en it-projektleder

I Formpipe ser vi muligheder for med veltilrettelagt it at skabe løsninger, der styrker samfundets produktivitet og økonomi.

Der er brug for at finde nye måder at gøre tingene på i den offentlige sektor. Vi kan allerede nu se hvordan kravene og behovene vil blive ved med at vokse, samtidig med at midlerne og hænderne bliver færre.

Til vores tilskudsområde søger vi en kompetent projektleder til at lede projekter for og hos vores kunder.

Stillingen

Du bliver en del af en afdeling der består af et miks af projektledere, forretningskonsulenter, it-arkitekter, softwareudviklere og testere. Fælles for dem alle er, at de er virkelig dygtige til det de laver, og brænder for at levere skræddersyede løsninger i høj kvalitet.

Vore projektledere har en central rolle i samspillet med kunden, projektteamet og vore samarbejdspartnere. Du bliver ansvarlig for dag-til-dag relationen med kunden, du bliver kundens primære kontaktperson, og du står for alle aftaler med kunden, blandt andet vedrørende leverancer og ændringsønsker. Det er din opgave i samarbejde med vores konsulenter og kunder at sikre, at vores produkter leveres til kunden, og at kunden dermed kan realisere deres forretningspotentiale.

Formpipes tilskudsområde er inde i en spændende fase, og vi er i gang med at udbrede vores produkter til andre typer virksomheder end dem som vi normalt leverer til. Det betyder, at du som projektleder vil skulle lede vore leverancer i en anden kontekst end den vi normalt gør, med de udfordringer og muligheder som det giver.

Typisk vil du varetage flere projekter ad gangen, og du vil ofte være involveret i hele projektet; fra tilbud til drift og vedligehold. Projektperioden svinger mellem 3-6 måneder, og når et projekt overgår til vedligehold, vil du allerede være i gang med det næste projekt.

Der er tale om mange forskelligartede projekter af forskellig størrelse og varighed. Du skal derfor kunne mønstre en vis grad af fleksibilitet i rollen.

Dine arbejdsopgaver

Som projektleder hos Formpipe får du ansvaret for projektet fra start til slut. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Projektplanlægning, bemanding og ressourceallokering samt daglig ledelse af projektteamet.
  • Operationalisering og eksekvering af planen samt løbende opfølgning, herunder blandt andet sikre håndtering, evaluering og lukning af projektrelaterede issues eller afvigelser.
  • Krav-, projektøkonomi- og kontraktstyring. Det omfatter blandt andet at styre kundens forventninger samt håndtere og vejlede kunden ved ønsker om ændringer i forhold til gældende kontrakt.
  • Facilitering af realistiske estimater samt tekniske afklaringer.
  • Sikre aftalt idriftsætning af vores leverancer og håndtere risici forebyggende.
  • Sætte retningen, lede og motivere dit projektteam samt være bindeled mellem kunden og projektteamet, herunder også håndtere organisatoriske problemer og udfordringer.
     

Kvalifikationer

Du har et par års erfaring med projektledelse af it-leveranceprojekter. Vi forventer at du har:

  • Praktisk erfaring med ledelse af it-leveranceprojekter i forhold til eksterne, gerne offentlige kunder.
  • God forretningsforståelse samt at du trives i krydsilden mellem projektdeltagere, kunder og forretning, og formår at motivere alle parter til at arbejde sammen.
  • Erfaring med planlægning og koordination af tilbud til offentlige kunder samt tilbudsskrivning.
     

Derudover vil det være et plus, hvis du har en Prince2 eller anden relevant certificering, ligesom det vil være et plus, hvis du har erfaring både med agile og vandfaldsleverancemetoder.

Vigtigst er det at du vil, og at du leverer dine projekter struktureret og med høj kundetilfredshed.

Om dig

Din tilgang er struktureret, og det gør det let for andre at følge din plan. Du trives med forandringer og udfordringer i en til tider hektisk hverdag, og er god til at skabe retning og overblik. Du tager ejerskab for projektet og du træffer de beslutninger, der sikrer, at de aftalte leverancer leveres inden for aftalte budgetter og deadlines. Du leder andre sikkert frem mod målene, er løsningsorienteret og det er vigtigt for dig at lykkes med projekterne og komme i mål med et godt resultat - hver gang. Du vil få input fra mange interessenter, så det er vigtigt, at du har øje for betydningen af både de store linjer og detaljer, tidsrammer, deadlines, aftaler og procedurer.

Ud over et spændende job tilbyder vi kompetente kollegaer, godt teamwork, en lønpakke der matcher dine kvalifikationer samt et godt socialt og fagligt netværk.

Hovedparten af vores kunder er offentlige danske virksomheder så du skal kunne tale og skrive flydende dansk. ”As most of our clients are companies in the Danish public sector, applicants must be fluent in Danish, in speach as well as in writing in order to be considered for this position”.

Er det noget for dig?

Send udelukkende din ansøgning via ansøgningsknappen nederst på siden. Vi glæder os til at få en ansøgning fra dig!

Har du spørgsmål til stillingens indhold er du velkommen til at kontakte områdedirektør Ole Skydtsgaard Nielsen på tlf. 72 20 83 00.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.