Find job

Netværksadministrator

Overordnet rolle:

Netværksadministratoren har ansvar for driften af det lokale IT-system, herunder sikkerhed og brugerrettigheder. Ansvarsområdet dækker også over konfiguration af servere samt dokumentation af opsætning.

Vi finder følgende kernekompetencer relevante i forhold til profilen som Netværksadministrator:

  • Praktisk erfaring med Windows 2000 Server og nyere
  • Praktisk erfaring med Windows 2012R2 (Hyper-V)
  • Erfaring med Active Directory og mailsystemer
  • Erfaring med telefonisystemer
  • Erfaring med backup og recovery (Veeam og Backup Exec)
  • Erfaring med generel brugersupport
  • Tværorganisatorisk samarbejde (globalt/lokalt)
     

Detaljeret info om stillingen:

Netværksadministrator:
Har du stor viden om netværk og erfaring med brugersupport og dokumentation? Er du også en struktureret og systematisk holdspiller, så er jobbet som Netværksadministrator hos Unilabs måske noget for dig. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Jobbet:
Som Netværksadministrator vil du bl.a. være ansvarlig for drift og udvikling af vores servere, brugeradministration samt mailsystem. Derudover vil du have ansvaret for teknisk brugersupport samt dokumentation.

Kvalifikationer og erfaring:
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Vi lægger derimod mere vægt på dokumenteret viden og erfaring inden for området. Har du erfaringer med datasikkerhed, programmering og arbejde i et reguleret miljø er det et plus.

Profil:
Som person er du systematisk, rolig og kvalitetsorienteret. Du trives med udfordringer og en til tider meget dynamisk hverdag. Du er god til at forudse problemer, før de opstår og har ikke ordet ’umuligt’ i dit ordforråd.

Vi tilbyder

  • Løn efter kvalifikationer, god pensionsordning, betalt frokostpause, sundhedsforsikring, kantineordning og massageordning samt fri 1. maj og Grundlovsdag.
  • Fast job på fuld tid med fleksibel arbejdstid.
  • Et job med muligheder for løbende udvikling og udfordring.
  • En multikulturel arbejdsplads med engagerede medarbejdere.
  • Du vil blive ansat i IT-afdelingen, der i dag består af 5 personer, og du vil referere til IT-chefen.
     

Kontakt

Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte IT-chef Jørgen Kring på tlf. 33 74 30 82.

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer via ansøgningsknappen nederst på siden.
Mærk ansøgningen ’Netværksadministrator’. Ansøgningerne vurderes løbende.
Ansøgningsfrist: 17. november 2016.

Om Unilabs a.s.

Unilabs a.s. er en del af Unilabs group, en af Europas førende private leverandører inden for sundhedssektoren.

Unilabs a.s. er en laboratorievirksomhed, der arbejder inden for den primære og sekundære sundhedsektor, lægemiddelforskning og -udvikling, såvel nationalt som internationalt, med det formål at medvirke til en fortsat forbedring af befolkningens helbred. Der er ca. 5000 ansatte i Unilabs Group og 70 ansatte I Unilabs a.s. i København.                

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.