Find job

Junior Microsoft Dynamics CRM konsulent

Søges til Projectum i Søborg!

Har du passion for IT og minimum 1 års erfaring som Microsoft Dynamics konsulent? Og kunne du tænke dig at være med til opbygning af et helt nyt kompetencecenter i forbindelse med lanceringen af ”Microsoft Dynamics 365 Project Service Automation”? Så er du måske den vi leder efter, som skal være med blandt de første i landet til at levere denne nye løsning.

Jobbet

Du vil komme til at arbejde for verdens førende Microsoft PPM Partner og gå først på teknikken i tæt samarbejde med Microsoft. Projectum ønsker at være Danmarks bedste på denne nye cloud løsning. Du bliver en del af en spændende dynamisk virksomhed, som er verdens største inden for området. Du vil som junior konsulent få muligheden for en spændende karriere og være med til at skabe en ny professionel service sammen med dit team. Du vil være med til end-to-end implementering til spændende top 100-200 kunder.

Du vil være en del af et dedikeret team som har til formål at være front-runner med lanceringen og du får derfor muligheden for at være med til at sætte dit præg på produktet. Du refererer til en af Projectums teamledere, hvis daglige rolle er PPM både i DK og i udlandet. Du vil i samarbejde med vedkommende være med til at pitche nye kunder.

I jobbet som Junior Microsoft CRM konsulent vil du også fungere som solution engineer hvor du med din tekniske viden er med til at rådgive kunderne og være deres sparringspartner.

Jobbet vil indeholde projektrelaterede opgaver af driftsmæssig karakter. Du vil udelukkende arbejde med cloud-baserede løsninger. Du skal påregne lidt rejseaktivitet, maks. 30 dage om året.

Dine kompetencer

  • Vi ser gerne at du er uddannet datamatiker eller lignende.
  • Du har minimum 1 års erfaring fra en lignende stilling og har gerne været med til etablering af cloud-løsninger før.
  • Du har erfaring med Microsoft Dynamics miljøer, med fokus på CRM.
  • Du har en bred viden inden for Microsofts produkter.
  • Engelsk på højt niveau, både skriftligt og mundtligt er et krav.
     

Personlige egenskaber

Du er en ambitiøs person der ønsker en spændende karriere med muligheder. Du har pionerånd, er selvstændig, arbejder godt i teams og har en professionel tilgang til tingene. Du er initiativrig og tager ansvar for dine opgaver. Du trives rigtig godt i et dynamisk miljø, hvor hverdagen ofte er hektisk og ikke to dage er ens. Du er ikke bange for at sige til og fra og elsker at byde ind med input og gode ideer. Du er ambitiøs og consulting rollen falder dig naturligt. Du har et troværdigt ”konsulent-gen” og dit engagement og din entusiasme motiverer og smitter af på både kunder og kolleger. Du er teknisk velfunderet og meget servicemindet. Du arbejder struktureret og systematisk med dine ting og gør en ekstra indsats for at levere høj kvalitet. Du har en stor passion for Microsoft teknologier og ønsker en spændende karriere fremadrettet inden for denne verden. Har du også regnskabsforståelse og viden omkring Prince, Office og SharePoint, er det kun et plus.

Du tilbydes

At blive en del af en virksomhed i vækst og som i 2015 vandt titlen som Global Microsoft Partner of the Year. En spændende og udviklende stilling med stor mulighed for at sætte dit eget fingeraftryk. Ambitiøse og engagerede kollegaer, der altid er villige til at sparre og give en hjælpende hånd. En virksomhed med en åben og uformel omgangstone. Attraktiv lønpakke med en god fast løn efter kvalifikationer samt bonus. Fokus på medarbejdertrivsel, herunder seks ugers ferie, fleksibel arbejdstid, god frokostordning.

  • Et motiverende arbejdsmiljø
  • Spændende karrieremuligheder
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • En virksomhed i vækst med et unikt produkt
  • Arbejde i et professionelt team, som også husker at have det sjovt sammen
     

Om Projectum

Projectum består af 42 medarbejdere, med kontor i Søborg og Århus. Firmaet blev stiftet i 2004 med en vision om at blive førende konsulenthus i Nordeuropa og tilbyde kunderne de stærkeste kompetencer inden for Project & Portfolio Management området. Det hele startede med træning og rådgivning inden for projektledelse, med fokus på Microsoft Project. Siden kom Microsoft med Project Server, og dette kickstartede aktiviteterne inden for PPM. 80 % af Projectums løsninger er baseret på seneste cloud-version tillagt et dybt fokus på Power BI.

I dag er Projectum DK`s eneste Microsoft Guld Partner i Project & Portfolio Management. I denne egenskab har vi drevet over 200+ PPM implementeringer. Vores løsninger har fokus på at skabe et projekt- og portefølje overblik, og sætter stort fokus på brugervenlighed.

Start

Efter nærmere aftale.

Spørgsmål vedr. stillingen

Du er velkommen til at kontakte JKS, Chefkonsulent Monica Schultz på tlf: 30 85 12 99 hvis du har yderligere spørgsmål til jobbet.

Ansøgning

Send ansøgning og CV til IT+Engineering - en del af JKS, Chefkonsulent Monica Schultz via ansøgningsknappen nederst på siden. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigt.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Søborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.