Find job

Kopenhagen Fur søger IT Business Relationship Manager

Vi søger nu en Business Relationship Manager til vores nyetablerede Business Partner team i IT.

Vil du spille en central rolle som bindeled mellem IT, forretningen og eksterne leverandører i en organisation med 540 medarbejdere? Og vil du, med reference til vores CIO, være en del af et dedikeret team af professionelle IT-kollegaer med kommercielt fokus, samt understøtte forretningen i form af fremtidsorienterede IT-løsninger?  Så læs nærmere her:

Kopenhagen Fur er en verdensmarkedsledende virksomhed

Vi er i dag verdens største inden for vores felt med visionen at blive verdens førende bæredygtige pelshus. I forhold til dette har vi en 2020-strategi, der med overskrifterne: Effektivisering, Innovation og Digitalisering stiller store og spændende krav til IT organisationen fremad.

Understøt forretningens IT-ønsker 

Som Business Relationship Manager får du både en strategisk, taktisk og operationel rolle, hvor du løser IT-ønsker for vores kommercielle forretningsområder. Mere konkret indebærer det, at du:

  • Sikrer, at input fra Kopenhagen Fur partnere er indarbejdet i end-to-end løsninger af Kopenhagen Fur IT.
  • Forebygger, påvirker og formulerer et højt niveau og fremtidsorienterede krav om IT-løsninger i Kopenhagen Fur.
  • Håndterer og løbende forbedrer forholdet mellem Kopenhagen Fur partnere og IT Relationship.
  • Sikrer en klar forståelse af roadmaps for partnere og fremmer Kopenhagen Fur IT roadmap ind i andre Kopenhagen Fur funktioner i tæt samarbejde med resten af IT.
  • Hjælper Kopenhagen Fur IT til at forbedre deres leveringsevne på tværs af teknologi, mennesker, kunder, og økonomi.
     

Fungér som professionel forandringsagent

Du får en strategisk grænseflade mellem Kopenhagen Fur IT og andre Kopenhagen Fur funktioner, hvor du fungerer som rådgiver og projektleder. For at få succes er det væsentligt, at du forstår de kommercielle og forretningsmæssige behov, som fremtidens IT-løsninger skal understøtte. 
Du fungerer som en god og professionel forandringsagent, og tager ansvar for, at IT-leverancerne bliver leveret til rette tid, kvalitet og økonomi.

Du får en hverdag blandt dedikerede kollegaer 

Dine nye kollegaer står allerede nu klar til at tage godt imod dig. Dit nye IT-team består af i alt 15 professionelle kollegaer, heraf 5 i Business Partner-temaet. Vi arbejder målrettet for at opfylde forretningens ønsker og professionalisere IT endnu mere i hele organisationen. Stillingen er en unik mulighed for at få stor indflydelse på vores fremtid, din egen hverdag og du får gode muligheder for at udvikle dig i jobbet.

Vi tilbyder desuden

Gode ansættelsesvilkår, pensionsordning, sundhedssikring, relevant udstyr, træningscenter- og holdaktiviteter og en af Danmarks bedste kantiner. I vores seneste trivselsmåling svarede 97% af medarbejderne, at de var ”tilfredse” eller ”meget tilfredse” i jobbet.

Har du solid erfaring fra en lignende stilling?

Der er flere indgangsvinkler til stillingen, men vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende projektleder- og/eller business partnerrolle fra en mellemstor eller stor virksomhed. Dvs. at: 

  • Du har erfaring med at støtte forretningsenheder – gerne en kommerciel funktion og du er vant til at agere blandt mange interessenter.
  • Du har erfaring med kontrakt- eller leverandørstyring, og du har også gerne erfaring med at lede forandringstiltag. 
  • Du har forståelse for informationsteknologi og grundlæggende IT-applikationslandskaber og infrastrukturløsninger, og du har evnen til at omsætte tekniske krav på højt niveau til daglig tale.
  • Du har en længere videregående uddannelse som f.eks. cand. merc. eller tilsvarende, så du er vant til at tilegne viden på et højt niveau og forstå analytiske principper og processer. 
     

Du har gennemslagskraft og solide kommunikations- og samarbejdsevner 

En af dine styrker er dine gode sociale kompetencer og stærke netværksevner. Desuden arbejder du med ”sense of urgency” og leverer til tiden og i henhold til planerne, ligesom du formår at skabe relationer med en bred vifte af kolleger på tværs af ekspertiseområder, geografiske enheder og funktionelle grupper. Endelig har du gennemslagskraften til at trænge igennem med IT-løsningerne, og du motiveres af at supportere og udfordre med IT-løsninger, der støtter op om forretningens mål.

Er du interesseret?

Så send os din ansøgning og CV via ansøgningsknappen nederst på siden. Vi glæder os til at høre fra dig.

Se og læs mere om Kopenhagen Fur

Som én af få danske virksomheder, sætter Kopenhagen Fur en global dagsorden. Verdensmarkedsprisen på pelsskind bliver sat på Kopenhagen Furs auktioner, men virksomheden er meget mere end et auktionshus. Den er også et andelsselskab ejet af de danske pelsdyravlere, og et internationalt brand for de fineste pelsskind. Kopenhagen Fur er involveret i hele værdikæden fra skindproduktion på pelsdyrfarme til salg og markedsføring af de fire kvalitetslabels, som er forbrugernes garanti for pelsværk af højeste kvalitet. Kopenhagen Furs kreative afdeling, Kopenhagen Studio, udvikler i tæt samarbejde med internationale designere styles til modeugerne i Paris, Milano, New York og London.  

Besøg vores karriereunivers via hjemmesiden på: http://www.kopenhagenfur.com/da/karriere/kopenhagen-fur-som-arbejdsplads

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Glostrup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.