Find job

IT-medarbejder til travl og dynamisk IT-afdeling

Til DANÆG koncernens hovedkontor i Christiansfeld søger vi en IT-medarbejder med rygsækken fyldt med viden inden for drift, implementering og support samt factory IT, og som samtidig brænder for at levere høj kvalitet og service i et 24/7 miljø.

Med reference til koncernens IT Chef kommer du til at få din daglige gang i en uformel og fleksibel afdeling, hvor humøret er højt og fokus er på at sikre og udvikle et effektivt og sikkert IT-driftsmiljø, som understøtter koncernens IT-strategi.

Dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder bliver:

  • Implementering og projektstyring af nye IT-projekter i samarbejde med den øvrige afdeling og de øvrige selskabers kontaktpersoner
  • Sikre automatisering af relevante IT-processer, til gavn for forretningen
  • Drift, udvikling og dokumentation af vores IT-services
  • 1st, 2nd og 3rd level support til alle koncernens selskaber af de løsninger, som IT udbyder
  • Direkte og indirekte uddannelse af koncernens brugere
     

Du har minimum 4 års erfaring, evt. fra en lignende stilling i en mellemstor til stor produktionsvirksomhed eller anden type virksomhed, alternativt en hosting udbyder. Derudover har du indgående kendskab til Microsoft Hyper-V, Citrix XenApp 7.X og SharePoint. Hvis du tillige har erfaring inden for Microsoft SQL Server, Cherwell ITSM, ITIL, NetApp, Microsoft System Center Suiten, Office 365 og Cisco/HP-netværk er det et stort plus. Vigtigst er det, at du prioriterer at videreudvikle dig selv og ikke er bange for at kaste dig ud i nye projekter. Det forventes at du behersker engelsk i skrift og tale og at du kan begå dig på svensk.

Som person er du kendetegnet ved en selvstændig indgangsvinkel til arbejdsopgaverne, og du arbejder målrettet og løsningsorienteret. Du overholder deadlines, og forstår at prioritere din tid effektivt. Endvidere kan du samarbejde på tværs af hele organisationen, og du evner at kommunikere klart og tydeligt på alle niveauer. Du skal generelt trives med en varierende og uforudsigelig hverdag med højt tempo og forvente 15-30 dages rejseaktivitet om året i forbindelse med besøg hos koncernens selskaber. Du vil i ansættelsen indgå i en driftsvagtordning, sammen med afdelingens øvrige medarbejdere.

Vi tilbyder en selvstændig og udadvendt stilling i en international organisation, som er flad, uformel og handlekraftig.

Vi glæder os til at byde dig velkommen snarest, så send straks din ansøgning og CV på mail via ansøgningsknappen nederst på siden. Venligst bemærk, at ansøgningerne behandles løbende.

I forbindelse med ansættelsen bedes straffeattest fremvist.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT Chef René Enemark på tlf. 40 12 77 64.


DANÆG er en nordisk koncern med fokus på æg. Selskabet er ejet 55 % af producenter i Danmark og Sverige, samt 45 % af DLG. Gennem mere end 100 år har virksomheden været førende og specialiseret sig i skalæg og en lang række forskellige forædlede ægprodukter, herunder flydende æg, langæg, pulver, m.m. DANÆG koncernen omfatter DANÆG A/S i Christiansfeld, DANÆG Products A/S i Roskilde samt Kronägg AB og Källbergs Industri AB i Sverige. Hovedkontoret er beliggende i Christiansfeld tæt på Kolding. Koncernen har i dag ca. 300 medarbejdere og omsætter årligt for ca. 1,2 mia. DKK. Hovedmarkedet er Norden, men koncernen sælger i stigende grad også sine produkter til udlandet, hvor man i dag eksporterer til ca. 55 lande i hele verden. Læs mere på www.danaeg.dk/koncern.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Christiansfeld

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.