Find job

Systemkonsulent med bred erfaring i Microsoft Server og Remote Desktop

Ønsker du at arbejde med Microsoft-produkter, og trives du med en varieret hverdag – så er du måske den systemkonsulent, vi søger!

SYSTEMHOSTING A/S er et af Danmarks førende hostinghuse. Baseret på egen backbone–platform implementerer vi fully managed-totalløsninger for vores kunder, og ifølge Microsoft er vi nogle af de bedste på markedet. Vi er årligt siden 2011 blevet nomineret til Årets Hosting Partner, og i 2014 vandt vi prisen.

Vi søger nu en erfaren systemkonsulent, som har lyst til at blive en del af teamet i vores supportafdeling. Du er en ambitiøs problemløser, der er dygtig til at sætte sig i kundens sted, og så lægger du vægt på at sikre gode relationer på tværs af virksomheden til såvel kunden som medarbejdere. Hvis dette lyder som noget for dig, så kan du blive en del af vores dygtige team.

Din rolle

Som systemkonsulent vil du indgå i vores supportafdeling, hvor vi arbejder med alt fra skift af password til fejlsøgning på kundernes servere. Vi håndterer support på level 1 og 2 samt små kundeimplementeringer, så der er rig mulighed for at blive udfordret på et teknisk plan. Du bliver, sammen med resten af supportteamet, kundernes primære kontakt, og du har dermed et ansvar for, at vores kunder får den bedst mulige service. Vi arbejder efter ITIL-principperne, uden at de begrænser os i vores daglige agilitet.

Din baggrund

Vi forventer, at du er uddannet inden for området – gerne som IT Supporter eller datatekniker – og at du har nogle års erfaring. Du har bred erfaring med Microsoft Server og Remote Desktop, og du har en generel god forståelse for IT. Du er vant til at tale med kunder, og du er dygtig til at sætte dig i kundens sted. Du er desuden en holdspiller og har lyst til at indgå i et team, hvor vi arbejder sammen om at levere de bedste produkter og den bedste service til vores kunder.

Dine personlige kompetencer

Vi søger dig, der:

  • har erfaring med Microsoft Server 2008R2 – 2012R2
  • har erfaring med Microsoft Remote Desktop
  • har kendskab til netværk
  • har kendskab til Active Directory
  • har kendskab til print
  • har kendskab til Office365
  • har kendskab til Citrix
     

Det vil desuden være en fordel, hvis du har kendskab til Microsoft SQL, PowerShell og Microsoft Exchange.

Du forventes at:

  • være serviceminded, målrettet, engageret og kvalitetsbevidst
  • kunne arbejde selvstændigt såvel som indgå i et team
  • tale flydende dansk og engelsk
  • kunne og have lyst til at tage ansvar
  • have lyst til at tale med kunderne
     

Hvad tilbyder vi

Vi tilbyder en arbejdsplads med stor mulighed for faglig og personlig udvikling. Du omgives af kompetente og uformelle kolleger med masser af mulighed for sparring og vidensdeling på tværs af lokationer. Vi tilbyder alle vore medarbejdere at tage relevante certificeringer, og hvis du har interesse for andre områder i virksomheden, og dine kompetencer matcher dette, vil der på sigt være mulighed for intern rekruttering.

Der samarbejdes om de enkelte projekter på tværs af organisationen, og vi gør meget for at skabe en kultur, hvor vi kender hinanden godt. Vi prioriterer trivsel højt, og vi tilbyder attraktive medarbejdervilkår.

Om SYSTEMHOSTING A/S

SYSTEMHOSTING A/S blev pr. 1. februar en del af Columbus-gruppen. Dermed er vi nu en del af en international IT-koncern, der både arbejder med ERP-løsninger og hosting. Samlet set er vi over 1.200 dygtige medarbejdere - repræsenteret i 9 lande. I Danmark er vi mere end 250 medarbejdere fordelt på afdelinger i Aalborg, Aarhus, Ballerup og Søborg.

SYSTEMHOSTING holder til på kontoret i Søborg og beskæftiger omkring 30 medarbejdere. Vi sætter høje standarder for medarbejderne og påskønner initiativ og innovation på alle niveauer i organisationen. Gennem en engageret og inspirerende ledelse sikrer vi medarbejdernes faglige såvel som personlige udvikling. Vi er medlem af BFIH, Brancheforeningen for IT-hostingvirksomheder i Danmark, og vores hostede ydelser er underlagt en årlig ISAE 3402 Revisorerklæring.
Vi er stolte af vores medarbejdere, deres tekniske viden og branchekendskab samt deres evne til at udvikle, tilpasse og implementere forretningsløsninger, der hjælper vores kunder til at maksimere effektiviteten og skabe bedre resultater.

Kontakt os

Kan du gøre en forskel hos os? Så send en kort ansøgning samt CV via ansøgningsknappen nederst på siden.

Hvis du forinden har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Supportchef Natasha Dsouza på telefon 26 24 07 75.

Stillingen forventes besat hurtigst muligt, så alle ansøgninger behandles løbende.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Søborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.