Find job

Er du vores nye, erfarne infrastruktur salgssupporter?

Er du både udadvendt, god til kunder og skrap til at gå fagligt i dybden med hardware, software og licenser? Så er du måske den nye salgssupporter, vi søger til vores infrastrukturteam. Du bestemmer selv, om du vil arbejde fra vores kontor i Brøndby eller Kolding.

Vi leder efter dig, der både har erfaring med at rådgive om infrastrukturprodukter, og som også har sælgergenet til at indgå i en kundevendt rolle. Du vil blive en del af et stærkt salgs- og konsulentteam i vores afdeling for infrastruktur, Cloud og IT-services, der hver dag hjælper vores kunder med at skabe det bedst tænkelige infrastrukturfundament.

Spændende udfordringer for dig med de rette kvalifikationer

NORRIQ tilbyder dig en spændende og udfordrende mulighed for at blive en del af en international, dynamisk og ambitiøs organisation. Tonen er åben og uformel, og du vil finde masser af muligheder for at udvikle dig professionelt og personligt, og for at påvirke og forme din egen rolle.

Dine primære opgaver

  • At rådgive og udfordre nye og eksisterende hardware- og softwarekunder
  • At vedligeholde NORRIQs webshop
  • At udarbejde tilbud, løsningsforslag og kontrakter sammen med konsulentafdelingen
  • At følge op på leads
  • At understøtte salget i tæt samarbejde med resten af salgsorganisationen
  • At sikre mersalg inden for vores hardware-, software- og abonnementsløsninger
     

Din profil

  • Du er lidt af en schweizerkniv med mod på forskellige opfølgnings-, rådgivnings- og salgsopgaver
  • Du har erfaring med salg og rådgivning med fokus på hardware og software
  • Du er udadvendt og trives i et travlt miljø, hvor der er mange bolde i luften
  • Du ser telefonen som et vigtigt salgsværktøj
  • Du har erfaring med både opsøgende salg og salg til eksisterende kunder
  • Du er initiativrig, struktureret og resultatorienteret
  • Du kan overbevise og påvirke, og du er god til at skabe relationer til både kolleger, partnere og kunder
     

Vi tilbyder

  • Gode karrieremuligheder og mulighed for videreuddannelse
  • En virksomhed med en åben og uformel omgangstone
  • Løn efter kvalifikationer, pension- og forsikringspakke
  • Fokus på medarbejdertrivsel, heriblandt seks ugers ferie, frokostordning og andre attraktive personalegoder
     

Kort om NORRIQ

NORRIQ er specialiseret i moderne forretningssystemer, der hjælper virksomheder inden for mange brancher med at skabe værdi med digitalisering. Vi er en af Microsoft´s vigtigste globale partnere, og en af Danmarks største leverandører af Microsoft Dynamics NAV. NORRIQ gør en forskel i markedet gennem vores 360 graders kompetencer, der sætter os i stand til at levere stærke, integrerede digitale forretningsplatforme, infrastrukturløsninger samt IT-driftsløsninger, som vi drifter i Cloud, hos kunden eller i vores eget datacenter.

NORRIQ tilbyder ud over infrastruktur- og IT-driftsløsninger også en bred vifte af ydelser inden for IT-strategi, ERP (Microsoft Dynamics C5 og NAV), BI, SharePoint, systemintegration, e-handel og mobilitet, og vi leverer løsninger på tværs af 45 lande fra vores kontorer i Danmark, Tyskland, UK, Kina og Tunesien.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen nederst på siden.

Bemærk, at vi afholder samtaler i takt med, at vi modtager kvalificerede ansøgninger, eftersom vi ønsker stillingen som infrastruktur salgssupporter besat hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Sales Lead Janus Døssing på telefon 51 59 66 76, eller ved at sende en mail til Janus.Dossing@norriq.com.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Brøndby eller Kolding

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.