Find job

Erfarne testere til PensionDanmark

Har du solid erfaring med testautomatisering eller kommer du med brancheerfaring inden for testområdet? Vil du være med til at sikre, at PensionDanmarks forretningskrav omsættes til fleksible og stabile digitale løsninger? Så er du måske en af PensionDanmarks nye testere! Du vil som tester blive en vigtig spiller i PensionDanmarks mange projekter.

Om PensionDanmark

PensionDanmark har fokus på at have markedets bedste kundeservice via god kunderådgivning, digitale løsninger og attraktive produkter – også inden for forebyggelse og sundhed. Du får en travl hverdag med mange gode kollegaer, der sparrer med hinanden. Du vil komme til at arbejde i et højt fagligt og afvekslende miljø, med mange specialister inden for hvert deres fagområde.
PensionDanmark tror på, at de bedste resultater opnås ved gensidig tillid, samarbejde og fælles indsats. Der lægges vægt på, at den enkelte får stor indflydelse på løsning af egne opgaver. Omvendt stilles der også høje krav til den enkeltes indsats. PensionDanmark er præget af en uformel omgangstone og en hurtig og effektiv beslutningsproces.

Dit kommende team

Du bliver en del af et nyt testteam, Kvalitet og Test, med en testmanager, to testere og en teamleder. Teamet får et tæt samarbejde med eksterne konsulenter. Da teamet er under opbygning, får du stor indflydelse på din hverdag.

Din hverdag

Du kommer bl.a. til at sikre planlægningen og afviklingen af test i forbindelse med de it-projekter, som skal gøre PensionDanmark endnu stærkere på pensionsmarkedet. Du vil i samarbejde med teamlederen sikre, at testprocessen fungerer for testere, der enten er interne brugere eller eksterne testkonsulenter.
PensionDanmark har lige indført nyt pensionssystem, og der vil i forbindelse med det være en stor og spændende opgave med at teste at de fremtidige ændringer og nyudviklinger er af en kvalitet og standard, som sikrer at PensionDanmark har markedets absolut bedste digitale løsninger.

Dine opgaver bliver at:

  • Sikre overblik over opsætning af testmiljøer med nødvendige testintegrationer
  • Sikring af at nødvendige testdata er til rådighed
  • Gennemførelse af system-, bruger- og accepttest samt regressionstest
  • Dokumentation, automatisering og teknisk test
  • Være med til at udvikle og vedligeholde testmetoder
  • Sikre gode testspecifikationer og testcases internt
  • Planlægge testforløb samt styre disse i mål
     

PensionDanmarks it-systemer består hovedsageligt af indkøbte standardsystemer, men derudover sker der kontinuerligt udvikling af nye digitale løsninger.

Om dig

  • Minimum 5 års erfaring som tester/teknisk tester og gerne erfaring som testmanager eller udvikler
  • Erfaring med opsætning/verificering og styring af testmiljøer
  • Erfaren bruger af Quality Center/Application Lifecycle Manager
  • Kendskab til automatiseret test samt testautomatiseringsværktøjer som f.eks. Visual Studio
  • Erfaring med testmetoder, testplanlægning, teststyring og testudførelse
  • Det er et krav at du er ISTQB certificeret, på mindst Foundation niveau
  • Du har høje kvalitetskrav til dit arbejde, og du tager naturligt ejerskab og ansvar for dine opgaver
  • Det er et stort plus hvis du har brancheerfaring
     

Som person er du fleksibel, engageret, ansvarsbevidst, struktureret og har gode samarbejdsevner. Du er også robust og kan stå fast ved dine principper i dialogen med leverandører. Du har interesse og lyst til at være på forkant med udviklingen inden for test. Du kan lide at have travlt og at samarbejde med mange kolleger og samarbejdspartnere.

Du tilbydes

Work-Life balance med fleksibilitet og frihed under ansvar, fokus på løbende uddannelse efter ønske og behov og medindflydelse i hverdagen.

Du bliver en del af en professionel og moderne arbejdsplads med en uformel omgangstone. PensionDanmark har en hurtig og effektiv beslutningsproces som gør, at der ikke er langt fra ide til handling. De tror på, at de bedste resultater opnås ved gensidig tillid og samarbejde via en teambaseret indsats.

PensionDanmark tilbyder dig et job med rigtig gode udviklingsmuligheder og en konkurrencedygtig lønpakke, som matcher dine kvalifikationer. Arbejdsstedet er i lækre lokaler ved vandkanten på Langelinie Alle, Østerbro. Der er ligeledes motionscenter, massageordning og en god kantineordning.

Ansøgning

Twins Search & Recruitment er rekrutteringspartner på denne stilling.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist Mariane Lind på tlf. 20 44 99 33 eller på mail: mli@twins.net.

Tiltrædelse er snarest muligt og der afholdes samtaler løbende. Send derfor dit CV snarest, mærket ”Tester” via ansøgningsknappen nederst på siden.

Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København Ø

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.