Find job

Webudvikler til håndværker.dk

Er du en dygtig og udadvendt webudvikler, som motiveres af at bringe både dine faglige såvel som personlige kompetencer i spil? Så er du måske vores nye kollega.

Om jobbet

I IT har vi i fællesskab ansvaret for at levere den funktionalitet, som vores kollegaer i virksomheden efterspørger. Mobiltrafikken og forventningerne til brugervenlighed er stigende, og brugeroplevelsen er derfor noget, vi prioriterer højt. Vi arbejder efter agile metoder såsom Kanban og SCRUM, og der er generelt kort vej fra idé til handling.

Som webudvikler hos håndværker.dk vil du komme til at beskæftige dig med store dele af udviklingsprocessen - fra idé og behovsafdækning til arkitektur, implementering, release, drift og fejlsøgning. Du vil primært komme til at arbejde i laget mellem front-end og back-end (MVC), men du vil også komme til at røre ved den øverste front-end (HTML/CSS, JS), forretningslaget (C#) og helt ned i databasen (MSSQL) og infrastrukturen.

Dine opgaver vil derfor spænde bredt inden for områder såsom videreudvikling og performanceoptimering af vores websites, udvikling af internt CRM-system, integration til Social Media og Cloud løsninger.

Vi forventer ikke, at du er ekspert på alle områder, men vi løfter i flok og forventer, at du har lyst til at videreudvikle dine kompetencer.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse, men flere års erfaring ikke er et krav, det vigtigste er din interesse og passion for webudvikling.

Du sætter en ære i at levere robuste og stabile løsninger, ligesom du trives med en alsidig hverdag og har en agil tilgang til opgaveløsningen.

Som person har du stærke kommunikative evner, er selvkørende og tager ansvar for dine og teamets opgaver. Du kan lide at tale med forskellige typer af mennesker og er proaktiv i forhold til at bringe nye idéer eller udfordringer til bordet.

Vi forventer, at du har et indgående kendskab til og er glad for at arbejde med:

  •  C#
  • ASP.NET MVC
  • JavaScript/jQuery
  • MSSQL/Linq
  • IIS
  • SEO
  • Kender til de sociale medie API’er og integrationer
     

Om os

Vi er en dynamisk og social arbejdsplads, hvor du vil blive en del af et lille energisk team, som arbejder engageret for at skabe værdi for vores kunder og brugere. Vi har en uformel kultur i et åbent kontorlandskab og er samlet 16 mand med et godt sammenhold. Vi bor i Søborg sammen med en masse andre koncernkollegaer fra North Media A/S, og der vil være rig mulighed for at sparre med andre inden for dit fagområde på tværs af koncernen.

Af personalegoder kan nævnes frokostordning, fitnesslokale, pensionsordning, sundhedsforsikring mv.

Interesseret?

Vi vurderer løbende kvalificerede ansøgninger til stillingen og indkalder til samtale, så vi opfordrer dig til at sende dit CV og en motiveret ansøgning snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-chef Natasja Borup på nab@haandvaerker.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Søborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.