Find job

Embedded softwareudvikler til mobile systemer

Er du en skarp softwareudvikler med engagement?

Frogne tilbyder et uhøjtideligt og fagligt udfordrende udviklingsmiljø blandt 25 ligesindede, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og fra programmering til færdigt produkt.

Frogne er førende inden for intelligente trafiksystemer til flådestyring, navigation, taxametersystemer og anden kørende logistik, som er afhængig af velfungerende systemer af høj kvalitet til at styre og koordinere køretøjer og mennesker.

Kan du udover programmering til mobile platforme, tænke GUI, platformsuafhængig løsning og ROI ind i den samlede kundeleverance, har vi en mængde spændende opgaver, som venter på dine færdigheder, dit store overblik og respekt for deadlines. Hvis du samtidig søger stabile rammer i en velkonsolideret dansk virksomhed, som bidrager med intelligente løsninger, der effektiviserer og forenkler mange menneskers hverdag, hører vi gerne fra dig.

Dine primære opgaver:

  • Udvikling af nye produkter samt udvikling af diverse add-ons til eksisterende software
  • Deltagelse i vedligehold og forbedringer af eksisterende softwareprodukter
  • Deltagelse i fejlrettelser og support
     

Faglige kvalifikationer:

  • Du har en videregående uddannelse inden for softwareudvikling og gerne dokumenteret erfaring
  • Du mestrer C og C++. Kendskab til Qt er en fordel
  • Du har arbejdet med Android og eventuelt embedded Linux
  • Du har interesse og flair for tablet/smartphone udvikling
  • Har du kendskab til web-teknologier er det et plus, men ikke et krav
     

Som person er du:

  • Engageret og har gennemslagskraft i form af faglig dygtighed
  • Ambitiøs, kvalitetsbevidst og ønsker at gøre en forskel
  • Teamorienteret og inddrager andre i dit arbejde
  • God til at bruge dine kollegaer til at finde løsninger på problemer
  • Reflekterende og selvkørende - med respekt for andre - også når der er fart på
  • Glad for at tilegne dig ny viden og deler gerne ny viden med dine kollegaer
     

Frognes softwareudvikling omfatter hele procesforløbet, fra udarbejdelse af specifikationer, udvikling af nye og eksisterende produkter, til test og support af vores kunder. Du har mulighed for at påvirke valg af metoder, programmeringssprog og anvendte værktøjer.

Vi arbejder i skønne rammer på en gård i idylliske Ishøj Landsby, roligt og centralt beliggende, uanset om du cykler, togpendler eller kører bil med base i København eller Sjælland.

Ansøgning sendes via ansøgningsknappen nederst på siden.

Arbejdstid: Heltid

Arbejdsdage: Dag

Arbejdssted: Ishøj

Hjemmeside: http://www.frogne.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ishøj

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.