Find job

Teamleder til nyt drift-team

Drømmer du om at opbygge dit eget team, sætte rammerne for arbejdet, og selv føre jer frem til sejre og resultater? Er effektivisering, implementering og nye processer lige dig? Har du erfaring med teamledelse og driftsprocesser, som du kan forvandle til værdi for PFA? Tøv ikke med at skrive til os - måske er du den teamleder, vi søger til opbygningen af et nyt driftsteam i PFA.

Dit nye job

Du bliver en del af et nyt setup med fem teams i Transition & Operations i PFA. Det nye team, du skal opbygge og stå i spidsen for, skal sikre en effektiv forankring, optimering og automatisering af en række af PFA's vigtige driftsprocesser - Capacity mgmt., Backup og restore, Client mgmt., Release- & Change mgmt. og patch mgmt. Teamet får mange samarbejdsflader både internt i IT, resten af PFA og i forhold til PFA's kunder. Dine hovedopgaver bliver at:

  • Sammensætte og sammentømre det nye team
  • Sikre at processerne bliver kommunikeret og forankret
  • Effektivisere og automatisere arbejdsgange
     

'Vi leder efter en person, der trives med at arbejde med mål og høje ambitioner, og som vil elske at opbygge et nyt team, og få det til at spille optimalt,' siger Chef for Transition & Operations Susan Blitz.

Dine faglige og personlige kompetencer

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og mindst tre års erfaring fra en lignende stilling i en større driftsorganisation. Det nye team, du skal opbygge, skal optimere og effektivisere via implementering af processer, standarder og automatisering - og det skal du være i stand til at søsætte, samtidig med at du konstant har fokus på stabil drift, kvalitet og den gode kundeoplevelser. Det er derfor vigtigt, at du har et godt oveblik, har et yderst struktureret mindset og føler dig hjemme i arbejdet med driftsprocesser. Hvis du har kendskab til ITIL rammeværk, er det et yderligere plus, men det er ikke et krav. Du er sikker på dine egne evner som leder, og du vil med fast hånd lede teamet fremad mod forandringer, konkrete mål og resultater, samtidig med at du kan kommunikere klart og utvetydigt samt coache og støtte det enkelte teammedlem, så alles potentialer får mulighed for at vokse og shine i teamet. Du hviler i dig selv, og det betyder, at du har mod til at træffe beslutninger samt mod til at tage imod feedback og ideer og ændre kurs, når det er nødvendigt.

Dit nye team - din nye arbejdsplads

Dit nye team bliver etableret 1. december og får 12 medarbejdere. Glæd dig til en arbejdsplads, der har fokus på engagement og performance. PFA har en attraktiv beliggenhed, tæt på byen og offentlig transport, og vi har gode vilkår i forhold til pension, personalegoder, kantineordning etc. Læs mere her om at arbejde i PFA.

Interesseret?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Susan Blitz på tlf. 24 88 41 62. Send din ansøgning via ansøgningsknappen nederst på siden senest den 4. december 2016.

PFA Pension er Danmarks største kommercielle pensionsselskab og en af de største finansielle virksomheder i Danmark. PFA er grundlagt af arbejdsmarkedets parter, og vores mål er at yde en professionel, fair og ansvarlig rådgivning. Vi ønsker at være tæt på den enkelte kunde og skabe mest mulig værdi igennem pensions- og forsikringsprodukter, rådgivning og anbefalinger, der passer til den enkeltes behov og muligheder. Derfor er høj faglighed, stærke kompetencer og god ledelse helt afgørende for vores godt 1.200 medarbejdere. Du kan møde os på www.pfa.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.