Find job

SAP-applikationskonsulent til udvikling af ATP’s business platform

IT-afdelingen i ATP har 220 medarbejdere og vækster og søger derfor en ny medarbejder, der i tæt samarbejde med forretningen kan arbejde på at udvikle og drifte ATP’s business platform.

Vi har som målsætning at være Danmarks mest forretningsvendte IT-organisation. Det kræver et tæt samarbejde mellem vores IT-organisation og ATP’s forretning, og lige nu søger vi en erfaren SAP-applikationskonsulent, der kan bidrage til organisationens ambitioner.

ATP’s business platform består af ca. 60 % SAP. Løsningerne er baseret på FS-CM, FS-CD og FI/CO/BW samt HR.

Vil du være med til at udvikle ATP’s business platform?

SAP-enheden består af omkring 45 engagerede og dygtige SAP-medarbejdere, som arbejder i og på tværs af tre SAP-afdelinger. Vi har en omfattende, forskelligartet opgaveportefølje indeholdende både større forretningsmæssige projekter og store tekniske omlægninger.

Opgavemæssigt kan vi tilbyde en meget alsidig hverdag, med både mere strategiske opgaver i tæt kontakt med beslutningstagerne samt komplicerede projektopgaver på eksisterende og nye løsninger.

Jobbet

Som SAP-applikationskonsulent vil din rolle være at omsætte forretningens behov til konkrete løsninger i SAP-systemerne. Du vil arbejde i projekter af varierende størrelse, hvor du i samarbejde med forretningskonsulenter vil udarbejde løsningsdesign og specifikation af funktionalitet, som skal konfigureres og udvikles. Du vil foretage implementering gennem opsætning i SAP-systemet, og du er med til at sikre, at løsningerne er dokumenteret, så de efterfølgende kan overgå til drift. Da ATP har mange komponenter på sin IT-platform er det en fordel, hvis du er vant til at arbejde med løsninger, som berører flere forskellige teknologier.

Vil du være med til at sætte retningen for fremtidens SAP-platform i ATP?

Vi forventer at du har minimum 5 års hands-on erfaring på SAP indenfor FI/CO og en industriløsning. Din erfaring må gerne stamme fra en større virksomhed eller konsulentbranchen, hvorigennem du kan påvise en stærk forretningsvendt profil, stærk implementeringsevne samt styrke i forhold til at tilegne dig ny forretningsmæssig og teknologisk viden. Du er optaget af nye muligheder i standardfunktionalitet og i fremtidsperspektiverne i SAP Hana.

Du har let ved at tilegne dig forståelse for komplicerede forretningsprocesser, har gode analytiske evner og har gerne erfaring med til SAP public sector industriløsningen. Det falder dig naturligt at gå teknisk i dybden, eksempelvis i vores egenudviklede kode. Vi forventer at du kan holde både det forretnings- og applikationsmæssige overblik og gå i tekniske detaljer med en stor kompleksitet.

Da du vil have en bred berøringsflade på tværs i ATP, forventer vi, at du er imødekommende, kommunikerende og vant til at arbejde som en del af et større team.

Du brænder for din faglighed og evner at bruge den i en forretningsmæssig sammenhæng.

Du vil blive ansat i en SAP Application Development afdeling bestående af 16 medarbejdere (en blanding af applikationskonsulenter og ABAP udviklere). Vi har en uformel samarbejdsform og en høj grad af selvstændighed.

Sådan søger du

Ansøgningsfristen er d. 5. dec. 2016 og ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte sektionschef Thomas Hartmann på tlf. 51 62 64 05 eller sektionschef Christian Kusk Langvad på tlf. 48 20 40 61. Vi afholder samtaler løbende.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Allerød

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.