Find job

Skarp .Net-udvikler søges til succesfuld IT-virksomhed

Er du blandt Danmarks .Net-elite og har du stærke kompetencer inden for .Net-udvikling?
Hvis ja, så har vi dit nye job, hvor du fra dag ét vil blive fagligt udfordret!

Du indgår i et særdeles fagligt og ambitiøst ungt team, som holder til i centrum af København. Virksomheden udvikler avancerede finansielle løsninger og bruger natural language processing og machine learning til automatisk at læse og fortolke finansielle nyheder. Virksomheden har stor succes og er - i et internationalt perspektiv – blandt de førende på området.

Med Performance-kravene til systemet følger en lang række spændende og attraktive udviklingsopgaver, som kun de allerdygtigste udviklere vil kunne varetage. Netop dine solide .Net-kompetencer skal bidrage til at nye udviklingsprojekter samt videreudviklingen af virksomhedens eksisterende systemer fortsat kan følge med successen.

Du skal kunne nikke genkendende til nedenstående:

Din baggrund

  • Uddannelsesmæssig baggrund som softwareingeniør, datalog, eller lign. Du skal som minimum have en bachelorgrad fra en ankerkendt uddannelsesinstitution
  • Erfaring med .Net og C#
  • Din kode er af høj kvalitet
  • Solidt kendskab til Microsoft SQL
  • Din arbejdsform er struktureret og du kan dokumentere dine resultater
  • En god forståelse for algoritmer og datastrukturer
     

Du tilbydes et job i en spændende og innovativ virksomhed:

  • Virksomheden ønsker kun de bedste .Net-udviklere – koste hvad det koste vil!
  • Du får den bedste værktøjskasse indeholdende både hardware og software og ønskede kurser/certificeringer
  • Stort ansvar, spændende og udfordrende arbejdsopgaver
  • Gode engagerede, initiativrige og kompetente kolleger i et inspirerende, sjovt og socialt arbejdsmiljø med fokus på teamspirit, hvor man fejrer succeserne med rejser og andre arrangementer
  • Arbejdsplads i København City (Vimmelskaftet)
     

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen kontakt venligst Afdelingsleder Mia Müller på tlf. 2866 3943 eller mbm@twins.net.

Hvis du er klar til at tage det næste skridt i karrieren og kan matche ovenstående, så send dit CV mærket ”.Net, Finansiel” via ansøgningsknappen herunder. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.