Find job

IT-konsulent til klinisk biokemi, Koncern IT

It-konsulent med interesse for Klinisk Biokemi søges til Koncern IT

I forbindelse med etablering af systemforvaltningsområdet inden for Klinisk Biokemi med BCC LIMS og Labware, søger vi en erfaren og dygtig applikationsspecialist.

Om stillingen

Vi står over for mange nye udfordringer inden for de nærmeste år. Sammen med Region Hovedstaden, står vi over for at skulle skifte vores kliniske it-arbejdsplads ud med Sundhedsplatformen, leveret af det amerikanske firma EPIC. Vores nye kollega skal derfor have lyst til at være en del af en afdeling i bevægelse. Du skal være forandringsparat, proaktiv og ansvarsbevidst.

IT Systemforvaltning har base på Ringsted Sygehus, men du skal være indstillet på at bevæge dig rundt i hele regionen, da det ofte er os, der tager ud og besøger vores samarbejdspartnere på sygehusene og de tværgående enheder.

Du vil blive ansat som it-applikationsspecialist i systemforvaltningen for Klinisk Biokemi og skal kunne arbejde sammen med klinikere fra sygehusene, som er en central partner i opgaveløsningen. Du skal løfte opgaver, der spænder lige fra facilitering af møder, leverandørstyring, sekretariatsbetjening, styring af opgaver til opgaver der har en mere projektorienteret tilgang.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra lignende opgaver.

Som applikationsspecialist i Systemforvaltning påtager du dig rollen i at tilegne dig teknisk viden om de enkelte applikationer og software, og du skal derfor kunne arbejde selvstændigt med en applikation, samt indgå i et forvaltningsområde.

Du skal arbejde tæt sammen med kollegaer, der arbejder med Systemforvaltning på andre områder. Ligeledes vil der være snitflader til andre projekter og programmer, hvor samarbejde og sparring er vigtig.

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du kan opfylde nogle af nedenstående kvalifikationer:

  • Har en relevant it-faglig eller sundhedsfaglig baggrund enten via uddannelse eller erfaring
  • Erfaring inden for Klinisk Biokemi
  • Har arbejdet med struktureret test
  • Er samarbejdsvant og har lyst til at samarbejde med personer med forskellig faglig baggrund og kvalifikationer
  • Kan agere som facilitator i diverse sammenhænge f.eks. lede møder og workshops
  • Kan styre en opgradering af det enkelte system/applikation
  • Har gode engelskkundskaber både mundtligt og skriftligt, gerne på et fagligt niveau
  • Er vant til at samarbejde med leverandører i forskellig sammenhæng
     

Du skal kunne arbejde målrettet, selvstændigt og samtidig være en holdspiller. Du er ikke bange for at gå foran og har et naturligt drive mod at få opgaven løst.

Vi arbejder efter Prince2 projektledelsesmodel og ITIL principperne og anvender HP’s Quality Center som styringsværktøj i forbindelse med test.

Koncern IT arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer derfor, at vores nye kollega konstruktivt vil bidrage til at vi får FLER gode arbejdsdage.

IT Systemforvaltning har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø. Vi holder os ajour med trends og fremtidsmuligheder på it-området og giver vores ansatte mulighed for løbende kompetenceudvikling. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til ITIL principperne eller er ITIL certificeret.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdstid er normal dagarbejdstid med flekstidsordning.

Ansøgning

Er du interesseret i stillingen, så upload en motiveret ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen nederst på siden. Vi ser frem til at høre fra dig og hvad du kan bidrage med.

Der afholdes første samtalerunde torsdag den 8 december 2016. 

Vi forbeholder os ret til at indkalde egnede kandidater til samtale løbende.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kristina Christensen på krc@regionsjaelland.dk eller tlf. 29 27 16 79.

Ansøgningsfrist:

2. december 2016.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ringsted

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.