Find job

Senior .NET Developer

Trives du i et agilt udviklingsmiljø? Brænder du for teknologi og holder du dig opdateret inden for de nyeste trends? Så er det dig vi søger.

Vi har udviklet og drifter i dag over 400 it-systemer, som understøtter Velfærdsdanmark og følger danskerne gennem hele livet. Vi har en ambition om at være den foretrukne leverandør for det offentlige og private marked i et stærkt konkurrencepræget marked. Og det er den ambition, du kan være med til at føre ud i livet.

Om jobbet

I KMD Software Center vil du blive en del af en Microsoft-gruppe med fokus på C#/.NET-udvikling. Du vil blive tilknyttet et projekt og i dagligdagen vil du fokusere på at levere og udfolde dig i dette projekt. De fleste projekter i KMD kører i en tidsbegrænset periode som vil give mulighed for at opleve forskellige projekter. En vigtig del i software centeret er evnen til at sætte sig ind i en ny situation.

Vi arbejder projektorienteret i en matrix-organisation og du vil arbejde sammen med mange forskellige profiler såsom projektledere, arkitekter, testere, forretningsspecialister m.m. Vi anvender agile udviklingsprincipper i vores projektarbejde, og vi sætter pris på at inspirere og udvikle hinanden.

Dine ansvarsområder:

  • Du går forrest og viser retningen for de øvrige udviklere
  • Du bidrager til projekterne/løsningerne med din viden og dine kompetencer.
     

Om dig

Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse såsom datalog, IT-ingeniør eller lignende og har flere års erfaring med at udvikle komplekse .Net-løsninger.

Ligeledes forventer vi, at du har:

  • Dybt kendskab og forståelse for C#
  • Erfaring med SOAP
  • Erfaring med Web Services generelt (ASMX, WCF, WebAPI)
  • Kendskab til MVC design pattern
     

Det vil være en fordel, hvis du ligeledes har kendskab til eller har arbejdet med følgende:

  • WinForms
  • TFS
  • Unit test
  • SQL server
  • Scrum
  • Continuous Integration
     

Du trives med at sætte dig ind i store komplekse IT-løsninger og arbejde sammen i projektteams bestående af mange forskellige kompetencer. Du er derfor også god til at skabe relationer og god til at formidle dit ansvarsområde til de andre kompetencer i teamet. Du mestrer dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt.

Du brænder for teknologi og holder dig orienteret om hvad der sker på the bleeding edge. Du kan lide at bruge den viden og din erfaring til at løfte teamet.

Love it_Live it

KMD er Danmarks største, sjoveste og mest seriøse legeplads for it-talenter. Vi er 1.000 it-specialister, der arbejder med Java, Microsoft, Mainframe, SAP, arkitektur, test og projektledelse. I KMD er vi ligeglade med, hvor du får dine gode ideer. Bare du deler dem med os. Er du klar til at logge på dit livs stærkeste netværk?”

Vil du vide mere?

Kan du se dig selv som en del af vores dygtige team, og ønsker du at være med på en rejse fremad mod et mere digitalt Danmark, så send en ansøgning snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtaler. Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt Kompetencechef, Hanne Juel på tlf. +45 22 69 47 81.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Odense

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.