Find job

IT Graduate, udvikler til IT Capital Markets

Et intensivt læringsforløb. En enestående karrierestart. En hverdag i et dynamisk miljø, hvor barren er sat højt. Et miljø, der er præget af den store banks muligheder og den lille banks bevægelighed. En arbejdsplads, hvor kunden er i centrum, og hvor din leder anerkender og belønner en ekstra indsats.

Lyder det attraktivt? Så er det i Nykredit, du skal kickstarte din karriere.

Hos os får du ansvar fra dag 1, og vores udviklingsprogram og mentorsparring betyder, at der er fokus på dig og din udvikling gennem hele forløbet. Vi gør dig klar til at tage endnu større ansvar og sætte dit specifikke fingeraftryk på Nykredits produkter eller digitale værktøjer, som vi har meget høje ambitioner omkring.

Erfaring med forretningen, systemer og processer

I Nykredit går vi på arbejde for at gøre livet bedre for boligejerne, og i IT Capital Markets sikrer vi udvikling, forvaltning og support af de IT-løsninger, der understøtter forretningsenhederne. Vi varetager proces- og systemunderstøttelsen for koncernens handels- og kapitalforvaltningsområder i Nykredit Realkredit, og Nykredit Markets og Nykredit Portefølje Administration.

Som IT Graduate bliver dine opgaver at:

  • forstå og analysere behov for IT-løsninger
  • identificere procesforbedringer
  • være med til at designe og udvikle løsninger, der integrerer med vores øvrige systemer og standard-/ rammeværktøjer. Bl.a. igennem projektdeltagelse eller i agile teams
  • generel kontakt med interne kunder både i og uden for IT-udvikling
  • opbygge mere og mere forretningsviden, så du forstår de komplekse handelssystemer og løsninger, som vores kunder anvender.
     

I Nykredit søger vi performanceorienterede holdspillere med vindermentalitet, der ønsker at gå en ekstra mil for kunden, projektet eller Nykredit.

Derudover kræver denne stilling, at du:

  • har den udviklingsmæssige værktøjskasse i orden, vores hovedsprog C#, C++ og VBA
  • har lyst til at arbejde med databaseintegration, Oracle og SQL
  • har skarp teknisk forståelse og vælger værktøj til opgaven (ikke omvendt)
  • ser IT-udviklingsprocessen i en helhed og har forståelse for at frembringelse af 'den bedste løsning' afhænger af den givne situation
  • kan tænke abstrakt og se helheder også i forhold til hvordan en enhed eller en organisation agerer
  • trives i et miljø, hvor tempoet er højt og deadlines skal holdes
  • har en IT-faglig uddannelse på kandidatniveau, gerne fra DTU eller som datalog.
     

Din nye arbejdsplads

Du bliver ansat i IT Capital Markets, som er en del af Nykredit IT-udvikling, hvor fokus er rettet mod at udvikle og vedligeholde egenudviklede systemer og sikre en problemfri integration til flere købesystemer som SimCorp Dimension, Summit, Ideas m.fl.

I afdelingen har vi en uformel omgangstone, vi arbejder agilt og medarbejderne indgår i teams og projektgrupper af varierende størrelse. Du bliver en del af et fagligt udfordrende og dynamisk miljø, hvor vi vil sikre, at din udvikling og karriere altid er i bevægelse.

Graduate-programmet forløber over 12 intensive måneder og vil bestå af basecamps, mentorsparring, case-løsninger, fagligt netværk og opgaver inden for dit ansvarsområde. Vi sikrer, at hvis du er villig til at gå skridtet videre, så får du et solidt forretningskendskab, en vigtig strategiforståelse og ikke mindst relevant personlig udvikling. En enestående karrierestart og en karriere, der altid er i bevægelse.

Læs mere om programmet på www.nykredit.dk/graduate.

Er du en af vores 15 nye IT-talenter? Så søg stillingen online. Har du spørgsmål til graduate-stillingen, kontakt afdelingsdirektør Anders Rasmussen, 44 55 11 09, senior rekrutteringspartner Tine Wilhelmsen, 44 55 57 89 eller senior rekrutteringspartner, Christian Henningsen, 44 55 18 43.

Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning, CV og eksamenskarakterer hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: 9. januar 2017.

OM NYKREDIT

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.