Find job

Softwareudvikler med flair for online medier

NORDJYSKE Medier er i en rivende digital udvikling og har mange nye online-tiltag på vej. Vi mangler derfor en dygtig udvikler, der kan være med til at realisere teorierne til færdige produkter.

Jobbet

Du vil indgå i vores Online-team - lokaliseret i Aalborg - som består af dedikerede og professionelle udviklere. Afdelingen har en central rolle i NORDJYSKE Mediers udvikling, og stillingen er derfor yderst innovativ, ligesom du selv kan være med til at præge dig dagligdag.

Dine opgaver vil primært omhandle innovationsprojekter og nye teknologier, og du vil få en central rolle i arbejdet med anti-adblocking og vores personaliseringsprojekt. Du er med tidligt i idéfaserne, hvor du tegner arkitektur, og er en stor del af produktdesignfasen. 
Du vil få en tæt dialog med koncernens øvrige udviklere og det grafiske team i arbejdet med udvikling og test. I NORDJYSKE Medier arbejder vi i Microsofts .NET-miljø. Har du PHP-erfaring, er det en fordel.

Opgaverne som softwareudvikler omfatter blandt andet:

  • Udvikling af vores anti-adblocking tiltag og produktdesign af samme
  • Udvikling og implementering af vores personaliseringsplatform (Cxense)
  • Arbejde med nyeste udviklingsværkstøjer og teknologier fra Microsoft: C#, .NET Core, ASP.NET, MVC og Visual Studio Team System
  • Arbejde med alle projektfaser – fra analyse og specificering til test og installation 
     

Kvalifikationer

Du har teknisk flair, og vi forventer, at du har:

  • Erfaring med udvikling af løsninger baseret på ASP.NET, C# og .NET-platformen
  • Godt kendskab til objektorienteret analyse og design
  • Erfaring med udvikling af webapplikationer 
     

Vi forestiller os, at du eventuelt er datalog eller IT-ingeniør, og vi er naturligvis behjælpelige med den indledende oplæring, hvis du har nogle tekniske færdigheder, som trænger til at blive opfrisket.

Som menneske ser du muligheder og ideer i abstrakte scenarier, ligesom du er god til at omsætte teori til afprøvning og handling. Du trives med at være ude af din comfort zone og sætter gerne spørgsmålstegn ved nuværende praksis. Du er positiv i din kommunikation og samarbejde, og endelig er du god til at formidle dine ideer og tanker på en forståelig måde.

NORDJYSKE Medier tilbyder

En udfordrende karriere med gode muligheder for selv at forme dagligdagen i en af Danmarks største mediekoncerner, som gennemgår en digital transformation i et dynamisk og vækstorienteret marked. Du får dygtige kollegaer med stor indsigt i branchen, som brænder for det de laver. Gode ansættelsesforhold med løn efter kvalifikationer, pension, kantineordning, fitnessaftaler og rabataftaler.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Online Marketing Manager Jesper Johansen på tlf. 28 97 82 50 eller jj20@nordjyske.dk. Læs mere om NORDJYSKE Medier på www.nordjyskemedier.dk.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Ansøgning: Motiveret ansøgning samt CV sendes pr. e-mail via ansøgningsknappen nederst på siden.

Ansøgningsfrist: Senest den 5. december 2016, men send din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.

I NORDJYSKE Medier opfordrer vi alle interesserede til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

NORDJYSKE Medier er en af Danmarks største mediekoncerner med NORDJYSKE Stiftstidende, Morsø Folkeblad, 29 ugeaviser, ANR og Radio NORDJYSKE, tv-kanalen 24NORDJYSKE, livsstilsmagasiner som MAD&Venner, 22 B2B-medier og nogle af Danmarks mest besøgte B2C-sites som Jubii.dk og BilGalleri.dk. Vi har et stærkt brand målt på trafik, brugere og troværdighed. Vi har afdelinger i hele Nordjylland samt i København og Aarhus. www.nordjyskemedier.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aalborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.