Find job

Softwareudviklere

MASSER AF SUCCES! 


Vi har masser af succes – så bliv en del af succesen som softwareudvikler hos en af Danmarks bedste IT-arbejdspladser - Mjølner Informatics 

Få succes med din faglighed ved at udvikle forretningsskabende IT-løsninger hos Mjølner Informatics.

Bring IT i anvendelse i et dynamisk software- og designhus med en høj faglighed og en række markedsførende kunder. 

Mjølner Informatics er et dansk software- og designhus med 100 ansatte. Vi leverer forretningsskabende IT-løsninger til en lang række kunder såsom Vestas, eBay og LEGO på alt fra pc, web og mobil til IoT og indlejrede platforme.

Vi er succesfulde – vi har i fællesskab skabt en serie af rekordår fra 2014, og med endnu et af slagsen på vej i 2016 har vi brug for endnu flere kloge hoveder, der kan udvikle IT-løsninger med forretning for øje på en kompetent og innovativ måde.

Konkret søger vi alsidige softwareudviklere med en høj faglig profil inden for primært .NET/Java/C++ eller iOS/Android/Xamarin.  

Din Mjølner-hverdag 

Som softwareudvikler hos Mjølner Informatics indgår du i en række projekter for nationale og internationale kunder. Projekterne har en varighed af 3-12 måneder og udføres i teams af 3-10 kollegaer med forskellige fagligheder. 

Du arbejder tæt sammen med vores innovations- og designafdeling for på den måde at sikre at bruger- og forretningsanalyse, interaktions- og grafisk design implementeres på bedst mulig vis. 

Som Mjølner-medarbejder tilrettelægger du selv din hverdag, da vi tror på tillid frem for kontrol, og med vidensdeling i højsædet har du altid mulighed for at inspirere andre og blive inspireret.  

Din uddannelse og erfaring 

Du er en alsidig softwareudvikler med en høj faglig profil inden for primært .NET/Java/C++ eller iOS/Android/Xamarin. Du har en længerevarende it-uddannelse som ingeniør eller datalog, og har en lyst til at udvikle dig selv og dit fag i tæt samarbejde med dine kollegaer. 

Dine personlige kvalifikationer  

  • Du er selvstændig og initiativrig og har et drive inden for alle faser i softwareudviklingsprocessen; fra analyse, krav og design over implementation til test og release. 
  • Du er en udadvendt holdspiller, der trives ved at lære og lære fra dig. 
  • Du interesserer dig for nye trends og teknologier og anvender dem gerne i dit arbejde. 
  • Du er nysgerrig og videbegærlig og dermed i stand til at sætte dig ind i vores kunders forretning, så værdiskabelsen i IT-løsningen sikres. 
     

Hvad kan Mjølner kan tilbyde dig? 

Som arbejdsplads tilbyder vi dygtige, kreative og frem for alt engagerede kollegaer. Vi har et højt niveau af vidensdeling på tværs af projekterne og en uformel omgangstone, der giver plads til diversitet og udvikling.  

Mjølner har næsten 30 år på bagen, og er dermed et modent softwareudviklingshus. Dette kommer til udtryk i et højt fagligt niveau inden for projektdiscipliner som projektledelse, kravstyring, softwarearkitektur og brugervenlighed, og vi arbejder konstant på at mestre disse endnu bedre. 

Vi er en fleksibel arbejdsplads, der rummer det hele menneske – vi har respekt for familie og fritid. Det betyder, at vi stoler på vores medarbejdere, der selv står til ansvar for deres arbejde.  

Vores sociale fællesskab er stærkt både i hverdagen og til vores mange sociale arrangementer. Vi afholder fredagsbarer og flere årlige fester og huser både en film- og en løbeklub og rummer gerne endnu mere. 

Vi er gentagne gange blevet kåret som en af Danmarks allerbedste it-arbejdspladser og vandt i 2009 Great Place To Work's "Work-Life Balance" specialpris.  

Interesseret? 

Send os din ansøgning med cv og kopier af alle relevante eksamenspapirer og udtalelser.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Ellen Agerbo på ela@mjolner.dk

Hos Mjølner Informatics brænder vi for at vækste vores kunders forretning digitalt. Vi skaber innovative og helstøbte digitale produkter, der leverer værdi til vores kunder nu og i fremtiden. Som software- og designhuse er det vores store faglige diversitet, der differentierer os. Vi er eksperter i Innovation & Design, Mobile, Embedded, og Customized Integrated Applications. Samtidig ligger vi helt i top på listen over Danmarks Bedste Arbejdspladser.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus N

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.