Find job

Full stack/backend udviklere

To full stack/backend udviklere til DSB Digital Labs

DSB oplever i disse år en stigende konkurrence i et marked præget af disruption, digitalisering, liberalisering og politiske dagsordner. Det stiller store krav til vores evne til altid at gøre det enkelt, nemt og attraktivt at tage toget. Det kræver en evne til at være i øjenhøjde med kunderne og samtidig være på forkant med deres forventninger.

Digital transformation i DSB

Du bliver en del af en unik enhed med kontor centralt ved Københavns hovedbanegård, der fungerer som en start-up, med små fleksible produktteams, der bruger agile og leanmetoder til hurtigt at levere innovative, digitale løsninger til kunderne og forretningen. Vi kombinerer nye teknologier med en kundecentreret tilgang til at levere spændende og slagkraftige innovationer på tværs af DSB.

I Digital Labs arbejder vi agilt og bestræber os på at validere vores løsninger direkte med kunderne så tidligt i processen som muligt. Dette gør vi ved at arbejde agilt og anvende metoder som test-driven Development og continuos integration. Vores teknologistak bevæger sig primært omkring Microsoft .NET frameworket og Azure. Det vil derfor være en fordel hvis du har erfaring med disse.  
En stor del af arbejdet foregår med fokus på smart data; store datasæt og særligt kombinationen af disse og nye teknologier som AI og machine learning.

Struktureret og stor teknologiforståelse

Du brænder for, at arbejde med ny teknologi og forstår hvordan den kan skabe forretningsmæssig værdi. Struktureret og dokumenteret kode falder dig naturligt og automatisk test er en del af dit udviklingsarbejde. Du deltager aktivt i diskussioner om såvel tekniske valg, som forretningsmæssige muligheder. Du formår at sætte dig i kundens sted og stille de nødvendige spørgsmål for at kunne levere den bedst mulige løsning.

Vi forventer at du har erfaring med:

• Microsoft .NET 4.5  
• .NET MVC  
• Unit tests  
• MSSQL

Derudover vil det være en fordel hvis du har erfaring med eller kendskab til følgende teknologier

• Continuos integration  
• Microsoft Azure  
• Machine learning  
• Data visualisering  
• TDD (Test-driven development)  
• Front-end development (React, html eller css)

Løn- og ansættelsesvilkår

Vi tilbyder ansættelse i henhold til overenskomst mellem AC-organisationerne og Finansministeriet, med mulighed for tillæg efter kvalifikationer, som svarer til de stillede krav.

Du kan se frem til et attraktivt job, hvor du får en vigtig rolle i identificeringen, udviklingen og eksekveringen af et digitaliseret DSB.

Vi lægger stor vægt på et uformelt, sjovt og dynamisk arbejdsmiljø med mulighed for at få indflydelse og gøre en forskel. Vi har fokus på at videreudvikle kompetencer med både fælles og individuelle forløb gennem uddannelse, seminarer, kurser og andre studier.

Dit arbejdssted bliver på Københavns Hovedbanegård – Banegårdspladsen 7B, 1570 København V.

Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV vedlagt snarest og senest den fredag d. 9. december 2016. Vi læser ansøgninger og indkalder løbende til samtaler.

Kontakperson:
Clarissa Eva Leon
Afdelingschef
2468 0315
clle@dsb.dk
 
DSB arbejder for at blive rygraden i den kollektive trafik, og vi arbejder for sammenhængskraft, mobilitet og vækst til gavn for hele Danmark. Derfor ønsker vi, at vores medarbejdere skal repræsentere alle danskere. Hos os er det dine evner til at udfolde din viden, arbejde på tværs af faglighed og til gavn for alle danskere, vi søger. Ikke et specifik efternavn, hudfarve, køn, religion eller aldersgruppe. Vær opmærksom på, at DSB er en røgfri virksomhed.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.