Find job

Projektleder til fremtidens Borgerjournal

Har du en veludviklet forretningssans, gode lederevner og erfaring med projektledelse af it-udviklingsprojekter i distribuerede teams? Brænder du for at gøre en forskel inden for sundhedsområdet?

Vi er i gang med at udvikle Borgerjournalen Columna Cura, en nytænkende platform til pleje- og omsorgsområdet, der dækker kommunens services til ældre borgere og borgere med handicap. Cura udvikles i et agilt samarbejde, hvor kunden er medspiller i prioritering og afklaring, og der leveres i 2-ugers iterationer.

Jobbet

Som vores nye projektleder får du en del af ansvaret for udviklingen af Columna Cura. Du bliver en del af et ledelsesteam på tre, som står på mål for den samlede leverance og styrer de seks teams, der udvikler løsningen. Stillingen kræver, at du er i stand til løbende at tage dialogen om de it-mæssige muligheder og udfordringer i projektet med relevante interessenter – og formår at oversætte resultatet af den dialog til at skabe konkrete, effektive løsninger i dine distribuerede teams.

Du får ansvaret for dine egne teams, og for at fuldføre leverancer til den aftalte tid og det aftalte kvalitetsniveau. Samtidig har du personaleledelsen på dine teams, hvor du sikrer medarbejderengagement og udvikling, og samtidig har fokus på rammerne til at opretholde et højt præstationsniveau i teamet.

Dine kompetencer og din personlighed

Vi forestiller os, at du:

  • har 2-3 års erfaring fra sourcing/distribuerede teams på udviklingsopgaver som projektleder eller som development lead
  • har erfaring med styring af store softwareudviklingsprojekter og styring af den kompleksitet, der følger med i et dynamisk miljø med skarpe tidsfrister
  • er robust og har en udadvendt personlighed, og gennem din ledelsesstil formår at skabe motivation og stærke samarbejdsrelationer i dit team
  • har en uddannelsesmæssig baggrund inden for it, og formår at kombinere dette med en god forretningsforståelse
  • har erfaring med agile metoder som Scrum og Kanban, samt gerne erfaring med værktøjet Jira
     

Du er ambitiøs og sætter overliggeren højt. Du har både viljen og evnen til løbende at udvikle dig, og som den teamspiller, du er, bidrager du også til den fortsatte udvikling af såvel team som virksomhed. Du har en positiv indstilling, og du er engageret, fleksibel og diplomatisk. Endeligt taler og skriver du flydende dansk og har et højt niveau af engelsk i skrift og tale.

Vi vægter praktisk erfaring og gode resultater omkring arbejde i distribuerede teams med sourcede medarbejdere højt.

Systematic tilbyder

Vores it-løsninger gør det enklere for brugerne at træffe kritiske beslutninger. Inden for forsvaret og i sundhedsvæsnet gælder det ofte beslutninger, som kan handle om liv eller død. I både den private og den offentlige sektor skal vores løsninger håndtere store mængder data, som for eksempel på biblioteksområdet med mere end 50 mio. udlån årligt. For at fortsætte udviklingen af løsninger, der har kundernes tillid, udfordrer vi derfor løbende hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier. Vi har en offensiv uddannelsespolitik med definerede karriereveje og interne proaktive Knowledge Networks.

Vi er fokuseret på hele tiden at gøre alting bedre. Vores unikke kombination af de stærke principper fra CMMI og de bedste aspekter af Lean og Scrum gør os i stand til at udvikle pålidelige løsninger af høj kvalitet til vores kunder og levere til aftalt tid og pris. Vi arbejder i teams, og mange af vores teams inkluderer fuldt integrerede sourcede teammedlemmer.

Vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og vores agile tilgang giver dig god mulighed for langt hen ad vejen selv at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi vægter desuden det sociale sammenhold på arbejdspladsen og har en meget aktiv personaleforening.

Da vi også arbejder på sikkerhedsklassificerede projekter, skal alle medarbejdere i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Spørgsmål og ansøgningsprocedure

Hvis du har spørgsmål, så ring gerne til Program Manager HealthCare, Peder Nielsen på + 45 89 43 20 00.

Ansøgningsfrist: Vi indkalder til samtaler løbende.

Arbejdssted: Aarhus

Starttidspunkt: Efter aftale

Vi ser frem til at høre fra dig.

Systematic A/S udvikler software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, biblioteks- og læringssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren og serviceerhverv. Fælles for disse kunder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, som muliggør kvalificeret beslutningstagning – ofte i kritiske situationer. Systematic blev grundlagt i 1985 og er i dag Danmarks største privatejede software- og systemintegrator med store, internationale koncerner som partnere. Virksomheden har omkring 475 medarbejdere, og med hovedsæde i Aarhus og afdelinger i København, Australien, Finland, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Singapore, Storbritannien, Sverige, Tyskland og USA servicerer vi kunder i 47 lande.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.