Find job

Serviceminded IT-Konsulent med erfaring indenfor bl.a. Windows server, Cisco og Office365

Vi søger en dygtig og erfaren IT-konsulent, som kan levere professionel IT-support til vores kunder. Du vil blive en del af en innovativ arbejdsplads og indgå i et team af dygtige konsulenter, der vægter grundighed, kvalitet og kundeservice højt.

Om dig

Du har arbejdet som systemadministrator eller IT-konsulent i min. 5 år og oparbejdet erfaringen indenfor:

  • Administration af Windows Server teknologi fra version 2003-2012
  • Konfiguration af AD fra bunden eller ved migreringer
  • Konfigurations- og administrationserfaringer med VMware version 5.0 - 6.0
  • Erfaring med Cisco 55xx Serie i installation og konfiguration
  • Office 365 installation og konfiguration
  • Erfaring med udarbejdelse af dokumentation
     

Som person er du struktureret, serviceminded og en naturlig sparringspartner for dine kollegaer. Du arbejder grundigt og er pligtopfyldende og ærekær i kvaliteten af dit arbejde. Du trives med en alsidig hverdag, hvor du evner at balancere mellem dagligdags supportsager og længerevarende opgaver. Du er selvstændigt og kan håndtere at arbejde med mange bolde i luften. Samtidig kan du lide at samarbejde og bidrager til et godt arbejdsmiljø. Du motiveres af at arbejde med IT og har interesse for at følge udviklingen indenfor faget.

Det er et stort plus for os, hvis du også har erfaring indenfor Veeam-installation og -konfiguration, komplekse netværk samt administration og konfiguration af Microsoft Azure. Derudover ser vi gerne, at du besidder følgende Microsoft certifikater: 70-346, 70-347, 70-410, 70-411 og 70-412.

Hvad kan vi tilbyde

Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job i en virksomhed med ambitioner. Omgangstonen er uformel, og vi sætter pris på godt humør. Arbejdstiden er på gennemsnitligt 37 timer om ugen. Og vi har som en naturlig del af lønpakken en sundhedsforsikring, tab af erhvervsevne, god pensionsordning, frokostordning, fitnessabonnement og fri telefon/internet.

Hvis du er interesseret i at blive en del af vores team, så skriv en ansøgning til os vedlagt CV og billede samt lønkrav, enten pr. mail til jan@1tegration.dk eller send den til:

1tegration A/S
Industrivej 50
9600 Aars
Att.: Jan Pedersen

Skulle der være nogle opklarende spørgsmål i forbindelse med ovenstående, er du velkommen til at kontakte CEO Jan Pedersen på tlf. 40 56 44 10.

Vi søger tiltrædelse hurtigst muligt.

________________________________________________________________________________________________

1TEGRATION A/S er en innovativ IT-virksomhed, som favner bredt inden for rådgivning og drift af IT-infrastruktur og Cloud. Vi har igennem hele vores eksistens haft travlt, men især de senere år peger retningen mere og mere mod stjernerne. Virksomheden er startet i 2002 og beskæftiger i dag ca. 15 medarbejdere på vores kontor i Aars.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aars

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.