Find job

Atea søger Business Manager til Cloud Productivity

Vil du være med til at sikre at Ateas kunder bliver digitale verdensmestre og udnytter de nyeste produktivitetsværktøjer i Microsoft Office 365? Vi søger Business Manager til Office 365 suiten. Som en del af Cloud & Software Solutions får du mere end 120 andre højt kvalificerede business managers, evangelister, konsulenter og specialister som kolleger, og gode muligheder for at udvikle dig personligt og fagligt. Vil du være med på holdet der sætter standarden når der skal rådgives og sælges kvalitetsløsninger – også når det går stærkt - er det dig, vi gerne vil tale med.

Få succes som Business Manager hos Nordens største leverandør af it-infrastruktur

Din primære opgave er sammen med Ateas øvrige salgsorganisation at udvide forretningen med nye kunder og pleje eksisterende. Vi har brug for dine forretningsmæssige egenskaber til at få øget samhandlen med vores eksisterende kunder. Du bliver en del af et engageret, målrettet og kompetent mindre team, der arbejder sammen med resten af Atea organisationen.

I rollen som Business Manager får du ansvaret for salg af løsninger til danske kunder inden for alle segmenter. Vi forventer, at du med dit kendskab til service og konsulentsalg kan løfte opgaver hos kunden over i den rigtige løsning, udarbejde fyldestgørende tilbud, lukke ordrer, samt sikre en god aflevering af ordren, så vores konsulenter kan afslutte sagen med høj kundetilfredshed. Du arbejder med dine egne kunder, men der er altid god mulighed for at sparre og trække på viden fra business managers, salg og konsulenter.

Dine primære opgaver

  • At have styr på den direkte kundekontakt hvor du inspirerer kunderne
  • At drive salgsprocessen sammen med partnere og kollegaer på en struktureret måde
  • At bidrage i strategiske og taktiske købs- og beslutningsprocesser hos kunden
  • At udarbejde business cases der viser værdien af investeringen for kundens forretning
  • At udarbejde udbudsmateriale i samarbejde med salgsorganisationen
  • At have dialog med producenter og distributører
  • At deltage i uddannelse 
     

Om dig

  • Du har en særlig interesse i at arbejde med og forstå produktivitetsløsninger
  • Du er god til at skabe og fastholde relationer med kunderne  
  • Du er vant til at arbejde struktureret efter en standardiseret metode og sætter dig hurtigt ind i komplekse løsninger
  • Du er en dygtig kommunikator - både mundtligt og skriftligt
  • Du tager initiativ og ansvar for opgaver, og omsætter dem til konkrete aktiviteter
     

Vil du bygge Danmark med it?

For at kunne skabe en it-infrastruktur i verdensklasse, skal Atea være det naturlige valg, hvor du som medarbejder udvikler dig sammen med branchens mest kompetente og engagerede kollegaer – vi kalder det The Place To Be. Det bliver vi ikke, fordi vi er Nordens største it-leverandør, men fordi vi er begejstrede for den forskel, vi sammen kan gøre med it. Vi tilbyder høj faglig udvikling og en uformel kultur, hvor du kan arbejde selvstændigt med frie rammer og masser af albuerum. Derfor skal du have lyst til at gribe det ansvar, du får fra dag ét.

Vi håber, du vil være med?

Ansættelsestidspunkt

Snarest muligt.

Ansættelsessted

Aarhus eller Kolding.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Konsulentchef Thomas Krag på telefon 3078 1685.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med CV senest den 14. december 2016. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale. 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Atea er Danmarks foretrukne leverandør af it-infrastruktur. Med professionelle, kvalitetsbevidste og kompetente medarbejdere bistår vi vores kunder med værdiskabende it-løsninger. I Danmark beskæftiger Atea næsten 1600 medarbejdere, og har en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele landet. Som en del af Atea koncernen er vi repræsenteret i hele Norden og Baltikum. Atea koncernen er noteret på Oslo Børs.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus eller Kolding

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.