Find job

CRM Consultant hos Bunker Holding Group

Kan du facilitere Bunker Holding Groups CRM-rejse? 
Og få CRM integreret i forretningen? 

Virksomheden

Vores kunde Bunker Holding er moderselskab for en gruppe af virksomheder, som er specialiseret inden for køb, salg og levering af olie og smøreolie til skibe samt Risk Management og andre forbundne services. Bunker Holding er en sund og solid dansk virksomhed, som er rig på traditioner, men samtidig en progressiv global virksomhed. I dag er Bunker Holding en international organisation, som er repræsenteret med 44 kontorer i 26 lande verden over. Bunker Holding har hovedkontor i Middelfart og omsætter årligt for et stort milliardbeløb i USD. 

Få indblik i virksomhedskulturen hos Bunker Holding Group ved at se den nye karrierefilm HER

Virksomheden tilbyder

Bunker Holding Group kan tilbyde dig et spændende og udfordrende job i en dynamisk organisation i konstant udvikling med gode, professionelle kolleger og en bred kontaktflade. Du får her muligheden for at opbygge et stærkt netværk. De investerer i udvikling af deres medarbejdere, tilbyder en god lønpakke efter kvalifikationer, pensionsordning og gode arbejdsforhold i en organisation i positiv udvikling. 

Det forventes, at man som medarbejder kommer med et stort engagement samt en stor ansvarsfølelse for at få opgaverne succesfuldt i mål. 

Stillingen

Du vil komme til at indgå i et team med 3 NAV-udviklere og yderligere en CRM-konsulent og referere til Application Manageren. Der vil være samarbejde med eksterne CRM huse i forbindelse med løsningen af opgaverne.

Jobbets indhold:

  • Fokus på, hvordan CRM kan understøtte forretningsbehov i samarbejde med Business Relations
  • CRM-løsningsdesign 
  • CRM Online: Administration, roller, rettigheder, udvikling og undervisning
  • Best Practice i forhold til Microsofts anbefalinger
  • Kontakt til eksterne leverandører 
     

Der kan forekomme rejseaktivitet i mindre grad. 

Personen

Du har min. 5 års erfaring med CRM og har stiftet bekendtskab med CRM Online. Du har forståelse for agile projekter og gerne erfaring med SCRUM. Dansk og engelsk i skrift og tale er et krav. 

Du har en god procesforståelse og evner at koble teknik og forretning. Du er grundig og omhyggelig og evner at fordybe dig med sans for detaljen. Du kan arbejde både selvstændigt og indgå i samarbejde med andre. Du har en god situationsfornemmelse og er i stand til at træffe beslutninger. 

Ansøgning

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt.

Kontaktinfo:

Kontaktperson: Klaus Bendixen
Telefonnummer: +45 60 20 45 46
E-mail: kb@scr.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Middelfart

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.