Find job

SAP-applikationsansvarlig

Vil du være med til at sikre at Banedanmarks SAP platform er sikker og velfungerende?

Du bliver en del af Banedanmark It, som har ansvaret for forskellige opgaver lige fra rådgivning af forretningsområderne, til udvikling af it-løsninger og applikationsforvaltning for en række af Banedanmarks forretningskritiske og administrative it-systemer. I stillingen som SAP Applikationsansvarlig får du et spændende job, i et miljø med høj faglighed og fornøjelsen af at arbejde i et team af dedikerede medarbejdere. I teamet er vi 12 kollegaer, der arbejder med følgende i relation til SAP: PS, SD, BI/BO, FI, CO, SRM, MM, HCM, LSO, PM, AA, Portal og SAP mobility. Ligeledes arbejder vi med arkitektur, applikationsforvaltning, autorisationsudvikling og sikkerhed.

I det daglige vil du referere til sektionschefen, og dit ansættelsessted er Amerika plads 15, 2100 København Ø.

Et job med mulighed for at tage et stort ansvar

Du er med til at sikre, at Banedanmark har en stabil og sikker SAP platform og du vil være involveret i alle faserne omkring planlægning og implementering af ændringer på Banedanmarks SAP platform.

Du bliver ansvarlig for at udarbejde vores SAP vedligeholdelsesplan og sikre at aktiviteterne gennemføres, i samspil med vores forretningsenheder og eksterne leverandører. Det er derfor vigtigt at du er god til at koordinere og få gennemført planlagte aktiviteter.

Du bliver ligeledes ansvarlig for vores releasestyringsproces i forhold til applikationsændringer således at ændringer til miljøerne, sker struktureret, procesorienteret og sikkert, så stabil drift af SAP miljøerne opnås.

Du bliver også ansvarlig for vores Solution Manager, og du skal sikre at systemet benyttes som tiltænkt og at ny funktionalitet tages i brug og udvikles efterhånden som behovene opstår.

I dagligdagen vil du have en meget bred kontaktflade med såvel de nære kolleger, som forretningsenhederne og vores eksterne leverandører. Du vil medvirke i projekter, hvor du sikrer, at de løsninger der udvikles, lever op til Banedanmarks forretnings- såvel som it-krav, og at SAP platformen benyttes som tiltænkt.

Du har en vigtig rolle i applikationsforvaltningen

Vi forestiller os, at du har solid praktisk erfaring med SAP Basis og er vant til at have mange bolde i luften. Din uddannelsesmæssige baggrund er en videregående uddannelse, og gerne suppleret med specialiseret uddannelse inden for SAP. Du kommer formentlig fra en lignende stilling. Du har erfaring med administration af SAP systemer, og har samarbejdet med drifts- og applikationsleverandører.

Som person har du en god forretningsforståelse samt evner at tænke i processer. Du udstråler troværdighed og er passioneret omkring dit fag, ligesom du har en struktureret tilgang til dine opgaver. Du kan udarbejde en plan og sikre at den bliver gennemført som aftalt.

Du vil få en vigtig rolle i hele applikationsforvaltningen af SAP og evner derved at sikre at vores governance model bliver overholdt.

Det er vigtigt at du er visionær og besidder et stort overblik, har teknisk flair, og er god til at gå i dialog med dine interessenter. Du kommunikerer med mange mennesker på alle niveauer i organisationen.

Løn

Du ansættes efter gældende overenskomst og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

I ansættelsesprocessen samarbejder vi med et eksternt rekrutteringsbureau. Vil du vide mere om jobbet, så kontakt Hanne Frederiksen fra ProSapia.

Søg elektronisk og send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgningerne og indkalder løbende til samtale.

For at søge stillingen klikker du på ansøgningsknappen nederst på siden og følger instruktionerne.

Banedanmark

I Banedanmark driver, vedligeholder og udvikler vi den danske jernbane. Vi er en statsvirksomhed under Transport- og Bygningsministeriet. Vi er i fuld gang med at udbygge jernbanen til fremtidens behov, så det bliver muligt at fordoble passager- og godstransporten.

Vi styrer og overvåger togtrafikken og udvikler jernbanen gennem store projekter som f.eks. Signalprogrammet, Elektrificeringsprogrammet, Den nye bane København-Ringsted og andre store anlægsprojekter.

Vores hverdag er præget af et højt fagligt niveau, samarbejde på tværs af fagområder og gode udviklingsmuligheder. Alt dette kan du læse meget mere om på vores hjemmeside www.banedanmark.dk.

Arbejdssted:

Region Hovedstaden.

Ansøgningsfrist:

13-01-2017.

Kontakt os

Hanne Frederiksen 
Konsulent
hanne.frederiksen@prosapia.net
+45 40 60 48 45

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.