Find job

Serviceminded IT-konsulent til drift og support

CA søger en serviceminded IT-konsulent til drift og support af vores IT-systemer med primært fokus på vores medlemssystem Modulus & CRM.

Om stillingen

CA er en aktiv a-kasse og karrierepartner for professionelle i erhvervslivet. Vi har branchens mest tilfredse medlemmer, og den tilfredshed vil vi gerne fastholde. Derfor søger vi nu en dygtig, alsidig og serviceminded IT-konsulent, der skal indgå i et lille og dynamisk team og være med til at sikre en høj kvalitet indenfor drift og support af CA's IT-systemer. Stillingen er placeret i CA's IT-afdeling, der supporterer knap 100 medarbejdere og har en række drifts- og projektopgaver.

Om opgaverne

Du får en vigtig rolle i forhold til drift og support af vores IT-systemer - med primært fokus på:

  • Drift og test af nye versioner i medlemssystemet Modulus og Microsoft CRM
  • System- og parameteropsætning
  • Opsætning og afvikling af flux-/batchkørsler
  • IP-telefoni
  • Backup (Veeam)
  • Bruger oprettelser/sletning i AD
  • Generel kunde- og medarbejdersupport
  • Dokumentation
  • Indberetning og opfølgning på support og fejlrettelser
     

Om din faglige baggrund

Den ideelle kandidat har følgende faglige kvalifikationer:

  • Datamatiker
  • Det er et plus, hvis du har kendskab til vores medlemssystem Modulus - men ikke et krav
  • Erfaring med Microsoft Server miljø og gerne Hyper-V
  • Gerne erhvervserfaring - men ikke et krav
  • Gerne kendskab til Microsoft CRM og SQL
     

Om dig

  • Du håndterer forskelligartede opgaver med et smil på læben
  • Du arbejder struktureret og systematisk
  • Du er pligtopfyldende og sætter en ære i at levere et slutprodukt af høj kvalitet
  • Nysgerrig og villig til at lære nyt
  • Du er positiv og udadvendt og nyder at være i et team med glade og dygtige kollegaer
  • Du motiveres af gode oplevelser og yder gerne selv, så de opstår
     

Du får

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende stilling med gode ansættelsesvilkår. Du møder en fri, rummelig og fleksibel arbejdsplads med gode personlige udviklingsmuligheder. Du vil blive en del af et energisk team, der er kendetegnet ved godt humør og hurtige beslutningsveje.

Ansøgning

Synes du, at dette lyder som en oplagt mulighed for dig? Så send din ansøgning og CV snarest muligt og senest den 15/1-2017 via ansøgningsknappen nederst på siden. Husk at skrive "IT-konsulent" i emnelinjen.

Har du brug for yderligere oplysninger, inden du sender ansøgningen, kan du kontakte IT-chef Carsten Johansson på telefon 2737 9125.


CA er en uafhængig a-kasse for højtuddannede, der arbejder inden for blandt andet ledelse, økonomi, kommunikation, marketing, salg, IT og HR. Vi har en ambition om, at vores 58.000 medlemmer skal opleve branchens bedste serviceniveau og stærkeste medlemstilbud. Læs mere om CA på www.CA.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Gentofte

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.