Find job

Enterprise arkitekter

Vi søger to enterprise arkitekter, der kan hjælpe DSB med at nå vores ambitiøse mål

DSB er en integreret del af danskernes liv og mere end en halv million danskere er hver dag afhængige af DSB. De har en forståelig og naturlig forventning om, at rejsen med DSB forløber planmæssigt, at det er behageligt at rejse, og at det er nemt og enkelt at rejse med os. Det stiller store krav til vores organisation.

Vi skal over de kommende år gøre en særlig stor enterprise arkitekturindsats. Vi søger derfor to arkitekter til at understøtte og hjælpe en række store projekter, der skal gøre det nemt og bekvemt at være kunde i DSB, og enkelt og effektivt at være medarbejder.

Så hvis du ønsker at blive en del af en organisation, der investerer signifikant i vores arkitekturaktiviteter for at kunne levere høj kvalitet i arkitekturydelser på tværs af teknisk arkitektur, løsningsarkitektur og enterprise arkitektur, så er det dig vi søger.

Strategisk overblik og fremtidig retning

Som enterprise arkitekt arbejder du på strategisk niveau med at tegne de overordnede rammer for styring og effektiv udnyttelse af IT og arbejder på tværs af IT og forretningen. Du identificerer forandringsbehov, så vi sikrer at forretningen hele tiden får værdi af vores teknologiske investeringer. Dine konkrete opgaver er at

  • sikre overblik over den eksisterende arkitektur og drive forbedringsinitiativer med udgangspunkt i virksomhedsstrategi og analyse af IT-landskabet
  • drive den langsigtede applikationsplanlægning med baggrund i Application Portfolio Management, hvor vi har investeret meget i værktøjer fra MOOD
  • udarbejde oplæg til prioritering af projekter baseret på forretningsmål og nødvendige arkitekturforbedringer mhp. optimal udnyttelse af IT-budget
  • identificere nye teknologiske muligheder proaktivt, der kan understøtte DSB's forretningsbehov
  • udarbejde og vedligeholde de overordnede rammer, IT-principper og arkitekturprincipper
  • planlægge IT fokus for en 2-5 års horisont sammen med forretningen, forretningspartnere og ledelsen
  • vurdere IT-løsningers konsekvenser for IT-landskabet og dokumentere det i arkitekturanalyserapporter for udvalgte områder
  • udvikle vores enterprise arkitektur og application portfolio management.
     

Du er en del af et team på 16 arkitekter, som dækker infrastruktur arkitektur, løsningsarkitektur og enterprise arkitektur. Udover at samarbejde med dit team, samarbejder du med vores IT forretningspartnere, udviklere og eksterne leverandører. Arkitekturfunktionen har meget opbakning og fokus fra vores ledelse og du får mulighed for at sætte markante fingeraftryk på den fremtidige arkitektur, processer og governance.

Vi prioriterer i høj grad uddannelse og konferencer for vores arkitekter og giver dig gode muligheder for sparring fra både kollegaer som eksterne parter, hvor vi blandt andet anvender Gartner i stor grad.

Solide analytiske kompetencer og strategisk overblik

For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du har erfaring fra en enterprise arkitekt-stilling i en stor virksomhed med forretningskritisk IT, og at du trives med udfordringer og et ønske om at gøre en positiv forskel.

Vi søger både en meget erfaren samt en mindre erfaren enterprise arkitekt med kvalifikationer indenfor følgende områder:

  • En relevant uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. datalog, ingeniør eller cand.IT
  • Erhvervserfaring som enterprise arkitekt eller IT management konsulent
  • Erfaring med udvikling og eksekvering af IT-strategi eller forretningsstrategi
  • Erfaring med applikationsudvikling på strategisk niveau (APM)
  • Bredt kendskab til nyere teknologier især inden for data, cloud og mobilområdet
  • Stærke analytiske evner og bred erfaring med at udarbejde beslutningsoplæg til ledelsen
  • Taler og skriver dansk samt engelsk
     

Du arbejder løsningsorienteret med fokus på at skabe resultater, og du kommunikerer klart og tydeligt med kolleger både internt i IT og på forretningssiden. Derudover er du initiativrig og tænker på tværs af afdelinger, løsninger og fagområder.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst.

Du får et udfordrende job, som udvikler dig fagligt og personligt i en IT afdeling med ca. 160 medarbejdere, hvor vi har mange spændende projekter i gang, og hvor faglig og personlig udvikling er nøgleord.

Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV vedlagt dine eksamenspapirer snarest og senest den 15. januar 2017. Vi holder samtaler løbende.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Høje Taastrup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.