Find job

Developer - Testing

Har du erfaring med webudvikling og automatiseret test? Kan du se dig selv være med til, at udleve ProActives vision Thinking your Business? Så kan det være lige netop dig vi leder efter til vores Core team i København!

Vi har fortsat tilgang af spændende kunder og projekter, og vi skal derfor styrke vores team med endnu en erfaren Developer, som samtidig har et stærkt og indgående forhold til unit- og integrationstesting.

ProActive er et IT-konsulenthus, hvor Danmarks bedste og mest dygtige IT-konsulenter løser udfordringer for både store og små, private og offentlige virksomheder med udgangspunkt i Microsofts teknologier. Kunderne og projekterne er mangeartede og det samme er de løsninger vi leverer. Det er Core teamets rolle, at udgøre den solide rygrad og agere vidensbank for resten af virksomheden, hvor rammeværker, værktøjer og best practices udtænkes, videreudvikles og forankres. Kort sagt giver vi vores kolleger de bedste forudsætninger for at lave de bedste løsninger til vores kunder.

Dine arbejdsopgaver

Og i Core teamet har vi brug for netop dig. Du kommer til at indgå i et projektteam, hvor der vil være mange parallelle aktiviteter kørende samtidigt, og hvor du sammen med den øvrige del af teamet skal sikre, at vi altid er på forkant med den nyeste teknologi samt laver veldokumenterede og gennemtestede løsninger. Dine daglige arbejdsopgaver kan blandt andet indeholde følgende:

  • Udvikling af automatiserede test til eksisterende komponenter
  • Medvirke til definering af arkitekturer som sikrer testbarhed
  • Udvikling og promovering af testdrevne tankegange og arkitekturer på tværs af teams
  • Automatisering af regressionstests
     

Arbejdsopgaverne kan udvikle sig over tid, både med henblik på behov og efterspørgsel, men også afhængigt af dine kvalifikationer og evner.

Dine kvalifikationer

Vi ser gerne, at du har en længerevarende relevant akademisk uddannelse, fx datalog, ingeniør eller cand.scient (matematik). Derudover har du har minimum 3 års erfaring med automatiserede udviklertests. Vi lægger stor vægt på, at du kan arbejde selvstændigt og struktureret, samt at du evner, at videreformidle dit arbejde både i skriftlig dokumentation og i mundtlig overlevering. Derudover forventer vi, at du har følgende tekniske kompetencer:

  • Erfaring med testværktøjer som Jasmine, Pester, Selenium, Karma eller Protractor
  • Erfaring inden for webudvikling med AngularJS og TypeScript
  • Kendskab til PowerShell eller andet scripting sprog
     

Hvad kan vi tilbyde dig?

Du vil blive en del af en virksomhed, som for tredje gang er kåret som Microsoft Partner of the Year. Hos os får du en hverdag, hvor du er tæt på beslutningsprocesserne i en mellemstor organisation i vækst, som er præget af kompetente og nysgerrige kollegaer, der arbejder for interessante, krævende og innovative kunder. Vi går op i at skabe en arbejdsplads, der er stimulerende for vores medarbejdere, både på et fagligt og personligt plan, og du vil snart opdage, at det at arbejde for ProActive ikke kun er drevet af det, der står på din lønseddel.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV til job@proactive.dk og anfør ”Kandidat – Core Developer” i emnefeltet.

Hvis du vide mere om stillingen, er du også velkommen til at kontakte Frej Sund Laursen.
Tlf.: 4172 3235

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.