Find job

Business Intelligence Forretningskonsulent

Hvilke data og nøgletal er vigtige for CFO’en? Hvilke er de vigtigste spørgsmål CEO’en og CFO’en stiller sig selv, for at holde styr på sin forretning? Hvilke KPI’er er top-of-mind hos CEO, CFO, produktionschefen og den logistikansvarlige?

Kender du svaret på disse spørgsmål – eller har du format, viden og indsigt til at tage en dialog med beslutningstagerne, for at få spørgsmålene afklaret? Så kan det være lige dig vi leder efter!

Vores Business Consulting Team er i konstant vækst og netop nu er vi på udkig efter skarpe profiler, der kan være i front hos kunden på vores Business Intelligence ydelser, som spænder fra rådgivning af kunden til design og udvikling af datawarehouses. I rollen som BI-forretningskonsulent er du bindeleddet mellem kundens forretning og teknologien. Det er dig der fører dialogen med kundens interessenter i søgen efter at forstå, hvordan det rette data kan hjælpe dem med at træffe de rigtige beslutninger. Derfor er det dig der skal kunne tale ind til kundens forretning og de udfordringer de møder, forstå kundens forretningsmodel og det marked kunden befinder sig i, og ikke mindst: kunne føre dialogen i øjenhøjde med alle fra den BI-ansvarlige til CFO’en.

Om teamet

ProActives Consulting afdeling spiller en nøglerolle på tværs af kunder og projekter. Vores konsulenter er spydspidsen i den rejse vi fører vores kunder igennem, fra formulering af visioner til forandringen hos kundens forretning er gennemført. Teamet er bredt sammensat af forskellige profiler med mange spidskompetencer, men det der binder os sammen er fælles ambitioner om at løfte kundernes forretning, og at være de ypperste konsulenter i markedet. Omgangstonen er uformel, det faglige niveau er højt og vi er hinandens sparringspartnere og inspirationskilder. Sammen udfordrer vi kunderne og hinanden og skaber innovative løsninger hos nogle af Danmarks største og mest spændende virksomheder.

ProActives forretningskonsulenter rådgiver blandt andet om vidensdeling, procesoptimering, samarbejde og enterprise social networking, kommunikation, adoption og meget mere. På tværs af projekterne udfører vi opgaver såsom afdækning af vision, behovs- og forretningsanalyse, business cases, procesanalyse, informationsarkitektur, uddannelse og organisatorisk implementering. Som BI-forretningskonsulent har du et ansvar for at tænke kundens forretning holistisk og binde vores BI-rådgivning sammen med vores øvrige løsningsområder.

Dine arbejdsopgaver

Som forretningskonsulent med fokus på Business Intelligence hos os, kan du blandt andet komme til at arbejde med følgende:

  • Afklaring og udformning af visioner og mål for kundernes BI-løsninger
  • Afklaring af kundens udfordringer med at træffe datadrevne beslutninger (databehov, kilder, beslutningspunkter, m.v.)
  • Afdækning af KPI’er og rapporteringsbehov
  • Behovsanalyser og udarbejdelse af løsningsdesign, i tæt samarbejde med vores øvrige leveranceorganisation
  • Facilitering i form af workshops, salgsmøder, seminarer mv.
  • Interessentanalyse og risikostyring
     

Arbejdsopgaverne kan udvikle sig over tid, både med henblik på behov og efterspørgsel, men også afhængigt af dine kvalifikationer og evner.

Dine kompetencer og baggrund

Der er mange indgange til at blive forretningskonsulent hos os. Generelt har vi dog en forventning om, at du har en længerevarende relevant uddannelse, herunder eksempelvis ingeniør, datalog eller cand.merc., evt. en anden uddannelse suppleret med en HD eller MBA. For at træde ind som BI-forretningskonsulent er det også en fordel, at du har kendskab til og erfaring med eksempelvis finans, logistik, produktion eller lignende ERP-discipliner.

Faglige kompetencer

Dine faglige kompetencer og erfaringer kan komme forskellige steder fra, eksempelvis:

  • Erfaring som konsulent i traditionel konsulentvirksomhed eller større IT-konsulentvirksomhed
  • Erfaring fra konsulentlignende stilling internt i en større virksomhed
  • Erfaring med levering af konsulentydelser (eksternt eller internt) inden for et eller flere af følgende områder:

o   Procesoptimering, såsom LEAN eller Six Sigma
o   Rapportering (finansiel, logistik, produktion, m.v.)
o   Behovsanalyse, use cases og løsningsdesign
o   Business cases
 

Da vi er et stærkt Microsofthus, så er vores løsninger baseret på Microsoft-teknologier og forudgående kendskab til disse er derfor at foretrække, men vi er åbne over for, at din baggrund har givet dig erfaring med andre værktøjer og teknologier.

Kort sagt så forventer vi, at du forstår at sætte din forretningsmæssige forståelse i spil og tænker forretning før teknologi – og gerne at du har oparbejdet denne erfaring gennem dine hidtidige jobs.

Personlige kompetencer

Vores forretningskonsulenter er kendetegnet ved, at de elsker at ”være på” og være i front hos kunden. De går gerne forrest, og de er drevet af en oprigtig nysgerrighed efter at forstå kundens forretning og udfordringer, så de kan hjælpe hvor det er nødvendigt.

Samtidig er en forretningskonsulent hos os struktureret og kan holde fokus på opgaverne, selvom der er mange interessenter i spil. Dette betyder også, at du skal være bevidst om altid at levere høj kvalitet og værdi – og vigtigst af alt, så forstår du vigtigheden af integritet og troværdighed.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Du vil blive en del af en virksomhed, som for tredje gang er kåret som Microsoft Partner of the Year. Hos os får du en hverdag, hvor du er tæt på beslutningsprocesserne i en mellemstor organisation i vækst, som er præget af kompetente og nysgerrige kollegaer, der arbejder for interessante, krævende og innovative kunder. Vi går op i at skabe en arbejdsplads, der er stimulerende for vores medarbejdere, både på et fagligt og personligt plan, og du vil snart opdage, at det at arbejde for ProActive ikke kun er drevet af det, der står på din lønseddel.

Ansøgning

Kan du genkende dig selv i ovenstående? Og mener du, at du kan gøre en forskel hos ProActive?

Så send din ansøgning og CV til job@proactive.dk, notér ”Kandidat – BI Forretningskonsulent” i emnefeltet.

Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Christian Duus-Lund.
Tlf.: 4172 3356

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.