Find job

Presale-konsulent

Brænder du for design af tekniske løsninger og har du ambitioner om at blive en af de bedste inden for området? Vi søger en teknisk velfunderet Presale-konsulent, som skal indgå i vores danske Presale-afdeling i København.

Presale-afdelingen er en selvstændig funktion med 5+ medarbejdere og afdelingens vigtigste opgave er at understøtte salgsafdelingen. Presale-funktionen anvendes især som teknisk og procesmæssig støtte til salgsfunktionen i forbindelse med store komplicerede sager, og det sker i et tæt samarbejde med den tekniske organisation. Fundamentet for kundeløsningerne er nye software definerede datacentre, hvor alt er baseret på en førende arkitektur. Løsninger indeholder typisk en blanding af standardiseret workload baseret på et servicekatalog og en vis mængde tilpassede løsninger, hvor der skal tænkes kreativt. Sidst, men ikke mindst, så indgår public cloud elementer i stadigt større omfang.

Ansvar og opgaver

Som person har du lyst til at prøve kræfter med en rolle, hvor din primære opgave vil være at lytte til vores kunder og partnere, så du forstår de udfordringer, de står overfor. På baggrund af indsamlede forretningskrav, skal du udarbejde det endelige designoplæg til kunden og herunder den interne business case.

Eksempler på dine arbejdsopgaver:

  • Deltage i kundemøder sammen med sælgere og her varetage den tekniske rådgivning.
  • Deltage i selve tilbudsgivningen og herunder besvarelse af udbudssager. Det primære fokus er på de tekniske områder.
  • I tekniske komplicerede opgaver skal du løbende inddrage løsningsarkitekter og serviceejere for at sikre et optimalt designoplæg.
  • Deltage i de første faser af transitionsprojekter, og din væsentligste opgave er her at levere den tekniske vidensoverdragelse.
  • Sikre en løbende dialog og erfaringsudveksling mellem salgsafdelingen og de tekniske afdelinger.
  • Deltage i udvikling af nye produkter og services. 
     

Faglige kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har en baggrund fra en teknisk it-funktion, hvor du har arbejdet med it-drift. Du har gennem dette arbejde opnået en bred og dyb teknisk forståelse omkring de teknologiplatforme, der indgår i et større datacenter.

Konkret er det en fordel, hvis du har erfaring inden for flere af følgende teknologiområder:

  • Servere og virtualiseringsplatforme
  • Storage og backup
  • Netværk, herunder firewalls og loadbalancing
  • Public Cloud (Azure, AWS m.v.)
  • OS drift på Windows server og diverse Linux/Unix-platforme
  • Databaser
  • Øvrige applikationer som Citrix, Exchange, Sharepoint osv.
     

Vi forventer, at du er en stærk kommunikator, der skriver godt på både dansk og engelsk. I forbindelse med kundepræsentationer skal vi udvise troværdighed og kunne levere et budskab i en let tilgængelig form. Du skal have nemt ved at lave en tegning i Visio, kunne lave en præsentation i PowerPoint og have et naturligt forhold til at nedskrive forudsætninger og begrundelser.

Personlige kompetencer

Som person har du drive, engagement og vedholdenhed. Du kan lide den direkte kontakt med kunderne og sætter en ære i at levere en god service. Samtidig skal du kunne kommunikere med såvel brugere, som specialister fra andre faglige teams. Du er serviceminded og møder dine interessenter med et smil. Du er en udpræget teamplayer, men også i stand til at arbejde selvstændigt.

Vi tilbyder dig et højt fagligt niveau

Som Presale-konsulent i TDC Hosting bliver du en del af en virksomhed i vækst. Det giver en masse spændende udfordringer og muligheder. TDC Hosting er på forkant med den nyeste teknologi og har topmoderne datacentre. Men vi kan kun levere resultater, når mennesker med ægte engagement og omtanke bruger teknologien på den rigtige måde.

Stillingen er for dig, der brænder for at arbejde med mennesker og teknik.

Du får løn, der matcher dine kvalifikationer samt en attraktiv pensionsordning og helbredsforsikring. Jobbet er fuldtid svarende til 37 timer pr. uge. En straffeattest skal forevises.

Ansøgningsfrist:

15-02-2017

Kontaktperson:

Kim Bahir Andersen, Underdirektør, Technical Service Strategy - kba@tdchosting.dk

Arbejdssted:

Teglholmsgade 1, København

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.