Find job

Service Delivery Manager/Project Manager til drift, videreudvikling og vedligehold af løsninger


CGI er verdens 5. største it-services virksomhed med et solidt kundesegment i den danske offentlige sektor.

Til vores Public division søger vi en erfaren og dedikeret SDM/PL med solid erfaring i service- og projektledelse, samt i ledelse af komplekse service- og projektleverancer til store offentlige kunder.

CGI er lokal og global leverandør af projekt og outsourcing services.

CGIs Public division udvikler, drifter og vedligeholder en række IT-systemer i Danmarks regioner og kommuner, og ved en række statslige myndigheder.

Vi leverer it til bl.a. Region Syddanmark, STIL, Fødevarestyrelsen, Finansministeriet og SKAT. Et spændende kundesegment der stiller høje krav til veldefinerede processer og høj kvalitet - noget vi i CGI er rigtig dygtige til. Vi oplever stor kundetilfredshed og vækster i forretningsområdet.

Vores udfordring

Vi søger en dygtig og engageret SDM/PL, der kan lede CGI´s serviceleverancer til en eller flere kunder i den offentlige sektor. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at lede og styre system releases eller projekter, da en stor del af vores arbejde omhandler dette.

Vi søger efter en profil, som kan orkestrere og tage ansvar for: Kontraktoverholdelse, økonomi, statusrapportering både internt og til kunden, mersalg samt leverancer. Således bliver du ansvarlig for at levere stabil og effektiv drift, applikationsvedligehold og videreudvikling af nye releases til vores kunder.

CGI´s leverancemodel fordrer et tæt samarbejde med de offentlige kunder, partnere og CGI´s leveranceteam, der typisk består af SDM/PL, forretnings- og it-arkitekter, udviklere i Danmark samt near- og offshore udviklings- og testteams i Spanien/Portugal eller Indien.

Din profil

Du evner at tage den daglige ledelse af vores serviceaftaler med mange interessenter og trives med at navigere i et til tider politisk miljø. Du sætter kunden i fokus og har øje for at skabe merværdi i kundens forretning. Det er vigtigt at du mestrer serviceledelses- og projektledelsesdisciplinen, hvor du evner at have fokus på planlægning og styring, opfølgning, kontraktstyring, budgetopfølgning og -realisering, kvalitet, og motivation. Herudover er du forandringsparat i pressede situationer. Du er nærværende og inspirerende og god til at uddelegere.

Du har dokumenteret erfaring, flair og lyst til at arbejde med projektøkonomi og opfølgning, og de redskaber som benyttes til dette.

Du forstår sammenhængen mellem teknik, organisation og økonomi. Samtidig forstår du leverancesammenhænge og vigtigheden af at prioritere disse rigtigt. Du evner hurtigt at opsamle den fornødne indsigt til at kunne træffe de rette beslutninger for både kunden og CGI. Derudover er du løsningsorienteret og vant til at være i tæt dialog med kunden omkring udvikling af dennes forretning via it – og det brænder du for.

Vi efterspørger, at du har følgende kvalifikationer

Minimum 3-5 års dokumenteret erfaring som succesfuld Service Delivery Manager eller projektleder af it-projekter til offentlige kunder:

  • Kompetencer i projekt- eller serviceledelse og -styring (kontrakt, økonomi, risiko, m.m.)
  • Erfaring med forhandling med kunder
  • Evne til at udvikle din forretning og skabe ny værdi for kunderne
  • Certificering i f.eks. ITIL, PRINCE2, IPMA eller PMI er en fordel
  • Erfaring med SCRUM er en fordel
  • Erfaring med service- eller projektledelse i et near- eller offshore setup en fordel
  • Erfaring med at omsætte forretningsbehov til it-løsninger
     

I CGI lægger vi vægt på åbenhed, faglig dygtighed og engagement. Derfor søger vi en kollega med integritet, personlighed og holdninger og med evnen til at kunne sige til og fra.

Det tilbyder vi

  • Spændende kunder og udfordrende opgaver, høj faglighed og professionalisme
  • En klar rolle og ansvar i stillingen
  • Kompetence- og karriereudvikling, hvor du selv er med til at definere dine mål
  • En førende virksomhed med stabil vækst og en sund økonomi
  • Velordnede og definerede processer og rammer for arbejdet
  • Et godt socialt miljø med respekt for hinandens faglige og personlige kompetencer
  • Et team af dygtige kolleger - sammenhold og en uformel omgangstone
  • Fleksibilitet i forhold til planlægning af dit arbejdsliv
  • Medejerskab af verdens 5. største it-services virksomhed gennem vores Share Purchase Program
     

Er du den, vi søger?

Vi glæder os til at høre fra dig hurtigst muligt. Stillingen ønskes besat snarest, vi rekrutterer derfor løbende.

Har du spørgsmål?

Du er meget velkommen til at ringe til Director Ann Bendixen på: +45 44 78 40 00.

Ansættelses sted: Aarhus.

Ansættelsestidspunkt: Snarest.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.