Find job

Teknisk arkitekt til Danmarks vigtigste bookingsystem

Er du en erfaren teknisk arkitekt, eller har du ambitioner om at blive det? Drømmer du om et job, hvor din indsats får stor betydning for patienter, læger og sygeplejersker landet over? Så er du den nye tekniske arkitekt på Capgemini Sogetis Bookplan team i Aarhus. Her kan du skabe din egen karriere i en international virksomhed med grænseløse muligheder for dygtige medarbejdere.

Du går forrest og sætter retningen for de andre udviklere

Som teknisk arkitekt på vores Bookplan team har du overblikket over alle de tekniske aspekter i det samlede system og agerer sparringspartner for de øvrige udviklere på projektet. Det giver dig en central rolle i videreudviklingen og vedligeholdelsen af Bookplan, der fungerer som ressourceplanlægnings- og aftalebookingsystem på 40 % af landets hospitaler. Du estimerer og scoper større udviklingsopgaver sammen med teamet, så I altid skaber den bedste løsning i det nødvendige tradeoff mellem tid, kvalitet og pris. Og du tager ansvar for leverancen og inspirerer og motiverer teamet til at udvikle de bedste løsninger til vores kunder.

Ambitiøs og diplomatisk teknisk troubleshooter

Du har en relevant akademisk baggrund, og hvis du ikke før har arbejdet som lead developer og/eller teknisk arkitekt, har du bevist og dokumenteret dine evner som en superskarp tekniker på tidligere projekter. Du har stor indsigt i og erfaring med forskellige udviklingsmetoder og teknologier, herunder i hvert fald Clean Code, Test Driven Development og SCRUM, og du har erfaring med at udvikle forretningskritiske, skalerbare systemer. Samtidig har du stor teoretisk indsigt i og praktisk erfaring med flere af disse teknologier:

  • J2EE
  • SQL (Oracle)
  • Docker
  • Java Swing
  • Groovy
  • JBOSS Application Server
  • Angular2 – Typescript
  • Hibernate
     

Samtidig har du kendskab til enterprise arkitektur, allerhelst TOGAF, og du er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk. Som person er du positiv og løsningsfokuseret, du bliver ikke slået ud af kurs af pludselige forandringer, og du har evnen til at få andre med dig. Ikke mindst ledelse og kunder, som du tager dig tid til at forklare tekniske problemstillinger på en måde, de kan forstå.

Hos Capgemini Sogeti er vores kernefokus digital transformation, samt hvordan digitalisering af arbejdsgange kan optimere vores kunders forretning. Vi leverer IT-konsulentydelser inden for udvikling, integration, test og kvalitetssikring samt applikationsvedligeholdelse både onshore og offshore. Vi er mere end 180.000 ansatte i 40 lande, heraf 300 i Danmark med kontor i København og Aarhus. Capgemini Sogeti er et helejet datterselskab af Cap Gemini SA, noteret på børsen i Paris.

Capgemini har været repræsenteret i Danmark siden 1984. I 2002 dannede Cap Gemini-koncernen datterselskabet med navnet Sogeti i seks lande, for dermed at fokusere på det voksende lokale IT-marked. Sogeti Danmark A/S blev dannet den 28. juni 2006. Den 1. januar 2014 blev Capgemini Danmark A/S og Sogeti Danmark A/S sammenlagt under navnet Capgemini Sogeti Danmark A/S.

Du bliver en del af et inspirerende og innovativt miljø

Vi tilbyder en fastansættelse som konsulent, hvor du er blandt nogle af Danmarks fagligt dygtigste kollegaer i en international virksomhed med et stærkt fagligt netværk. Er du drevet af at lære nyt, kan vi via vores kunder og interne projekter, give dig muligheden for at se ting i et nyt perspektiv og dermed lære ting, man ikke kan andre steder.

  • Udfordrende opgaver i tæt samarbejde med et stærkt team
  • Adgang til internationalt netværk og faglige communities
  • Gode uddannelses- og udviklingsmuligheder med en veldefineret kompetencemodel
  • Varierende opgaver i flere forskellige brancher
  • Lønpakke med bonusordning, flekstid og sundhedsforsikring
     

Kontaktperson 

Jesper Christensen
jesper-lund.christensen@capgeminisogeti.dk
+45 52 18 93 78

Ansøgnings-deadline: 28. februar 2017.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.