Find job

SAP Projektleder

Kan du styre SAP projekter, der understøtter forretningens indtjening og effektivitet?

DSB er en integreret del af danskernes liv, og mere end en halv million danskere er hver dag afhængige af os. De har en forståelig og naturlig forventning om, at rejsen med DSB forløber planmæssigt og at det er nemt og enkelt at rejse med os. Det stiller store krav til vores organisation og til vores IT systemer.

I de kommende år står DSB IT over for et stort antal spændende projekter, der alle er funderet i vores IT-vision om, at DSB skal være en virksomhed, der er 'Powered by Technology'. Til at styre den daglige IT-produktion, søger vi en SAP projektleder, der har lyst til at være med til at styrke IT's håndtering af en række store og gennemgribende projekter, der har som mål at bringe enkelhed ind i en kompleks virksomhed.

SAP har stor ledelsesmæssig bevågenhed, og der stilles store krav til gennemførelsen af SAP projekter i forretningsorganisationen. Den teknologiske platform er SAP S/4HANA.

SAP projektleder til tværgående SAP projekter

Som SAP projektleder har du ansvaret for at drive og gennemføre flere større SAP projekter. Dine konkrete arbejdsopgaver er at

  • definere projektet i samarbejde med forretningen
  • udarbejde succeskriterier, business case og projektplan
  • gennemføre projekter herunder udarbejde og følge op på alle aspekter af projektet
  • kommunikere sikkert med projektets interessenter
  • styre udbudsforretninger dvs. udbudsmateriale, valg af leverandører, kontraktforhandlinger og efterfølgende leverencestyring
  • sikre projektets nedlukning herunder overdragelse til drift
     

Erfaren og løsningsorienteret projektleder

Du er en handlekraftig projektleder, der har dokumenterede resultater med projektledelse af større projekter. Du holder overblikket og leder projektet trygt igennem alle dets faser.

Dine faglige kompetencer:

  • En relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau
  • Erfaring med ledelse og styring af større SAP projekter
  • Erfaring med PRINCE2
  • Erfaring med SAP ASAP metoden
     

Det er et plus, hvis du har erfaring med:

  • Ledelse af SAP CRM projekter
  • Ledelse af SAP projekter involverende enten PM, MM, PP, SD, FI, CO, WF eller andre SAP moduler
  • Ledelse af SAP BW projekter
  • Praktisk anvendelse af Solution Manager
     

Du arbejder i høj grad sammen med interne og eksterne samarbejdspartnere. Derfor er det afgørende, at du er imødekommende og god til at opbygge relationer. Du arbejder løsningsorienteret og har gennemslagskraft, når du kommunikerer på øverste niveau i organisationen.

Personligt besidder du stærke samarbejds- og kommunikationsevner, og du motiveres af at arbejde med projekter, hvor stor faglighed mødes, og hvor der ofte vil være mange interessenter.

I afdelingen har vi et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø med mulighed for at få indflydelse og gøre en forskel. Vi lægger vægt på at videreudvikle vores projektledelseskompetencer med både fælles og individuelle forløb gennem uddannelse, seminarer, kurser og andre studier.

Løn- og ansættelsesvilkår

Vi tilbyder ansættelse i henhold til overenskomst mellem AC-organisationerne og Finansministeriet, og dit arbejdssted vil være DSB's hovedkontor i Høje Taastrup.

Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV vedlagt dine eksamenspapirer snarest og senest den 22. januar 2017. Vi inviterer løbende til samtaler.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Høje Taastrup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.