Find job

Frontend og backend udviklere til DGI IT

Vi har travlt og søger nye kolleger, der vil være med til at udvikle fremtidens IT-løsninger til Danmarks idrætsudøvere.

Du kommer til at arbejde på en ikke-kommerciel arbejdsplads, der er drevet af værdier, målsætninger og et tæt samarbejde med organisationen og vores slutbrugere.

Hos os er der kort vej fra idé til handling og derfor får du store muligheder for at realisere dine faglige og karrieremæssige mål. Vores målgruppe er over 6.000 idrætsforeninger og over 1,5 million aktive idrætsudøvere i Danmark.

I DGI IT’s udviklingsafdeling har vi ansvaret for at levere en lang række af de digitale produkter organisationen efterspørger. Vi sætter en ære i at fungere som sparringspartnere og forandringsagenter, og vi er med hele vejen fra opstart af projekt til den endelige implementering i hele organisationen.

Vi søger både frontend og backend udviklere. Den ideelle kandidat har erfaring med begge dele og kan bidrage i mange forskellige udviklingsopgaver eller er en hardcore specialist indenfor sit felt.

Du vil blive ansat i DGI IT’s udviklingsafdeling som er en af tre IT-afdelinger. I alt er vi 18 engagerede og dygtige kolleger. DGI IT yder support og digital konsulentbistand til hele organisationen samt varetager nyudvikling og vedligeholdelse af alle DGI’s interne systemer og webløsninger.

Du skal søge jobbet hos os, hvis du:

  • Vil arbejde på spændende projekter med udgangspunkt i at styrke de frivillige foreninger som ramme om idræt med vægt på fællesskab, udfordring og sundhed.
  • Brænder for udvikling af digitale produkter og sætter en ære i at levere innovative løsninger af høj kvalitet.
  • Søger en dagligdag i et uhøjtideligt miljø, hvor du i høj grad har mulighed for at planlægge og påvirke dine egne arbejdsområder.
  • Er teamplayer og har erfaring med og lyst til at arbejde agilt i sammenspil med forskellige interessenter i organisationen.
     

Dine kompetencer:

  • HTML5, CSS, Bootstrap, JavaScript, jQuery, AngularJS, Node.js
  • Umbraco
  • Microsoft Dynamics CRM
  • C#
  • .NET design patterns
  • ASP.Net
  • SOAP/Restful Web Services – JSON, XML
  • SQL
     

Vi forventer, at du har minimum 2 års relevant erhvervserfaring fra et lignende job, en relevant IT-faglig uddannelse suppleret med en god teoretisk ballast samt et naturligt talent inden for dit felt. Vi forventer ikke, at du er ekspert på alle områder men at du har lyst til at videreudvikle dine kompetencer.

Din person

Vi lægger særligt vægt på, at du er engageret, er god til at samarbejde og er fleksibel i forhold til din opgaveløsning. Derudover evner du en høj grad af selvledelse og tør tage ansvar, udfordre kolleger og organisationen med din faglighed, som sikrer høj kvalitet i de udviklede produkter.

Vi tilbyder

Spændende, faglige og personlige udfordringer. Løbende videreuddannelse og opkvalificering inden for relevante områder. Et uformelt arbejdsmiljø præget af dygtige, kvalitetsbevidste kolleger i en udviklingsafdeling bestående af 7 kolleger. Vi arbejder med en stor grad af frihed, som giver dig gode muligheder for at påvirke din dagligdag og dine arbejdsopgaver.

Løn vil blive forhandlet individuelt og vil svare til dine kvalifikationer.

Arbejdspladsen

DGI er en non-profit organisation, der blandt andet varetager uddannelse af ledere og instruktører til det frivillige foreningsarbejde samt tilbyder stævner, turneringer og andre idrætsaktiviteter.

Udvikling af IT-værktøjer til det danske foreningsliv har meget høj prioritet og vi har masser af spændende projekter i udsigt.

Dagligt arbejdssted er DGI's landsadministration beliggende i naturskønne omgivelser i Vingsted ved Vejle.

Ansøgning

Ansøgningsfrist den 15. januar 2017. Ansættelsessamtaler afholdes den 19. og 20. januar 2017.

DGI anvender elektronisk rekrutteringssystem. Send din ansøgning inkl. CV og evt. referencer via ansøgningsknappen nederst i jobannoncen.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Steffen Andersen på tlf.: 51 90 96 02.

Tiltrædelse snarest muligt.


DGI betragter mangfoldighed som en styrke. DGI opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Sammen med de lokale idrætsforeninger udvikler vi koncepter og aktiviteter, der tager udgangspunkt i dine behov og muligheder. Det gør vi, fordi vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI er Danmarks næststørste idrætsorganisation med flere end 1,5 millioner medlemmer. Vores aktiviteter spænder over mange forskellige idrætsgrene. Fra street soccer til svømning, fra håndbold til fitness og løb. Vi hjælper vores flere end 6.300 foreninger og 100.000 frivillige med at gøre en forskel. For samfundet. For idrætten. For dig.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Vejle

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.