Find job

Dygtig front-end udvikler søges til Addition til fastansættelse

Twins Search & Recruitment søger for Addition en frontend-udvikler til en spændende, udfordrende og udviklende stilling.

Tænder du på at blive udfordret? Betyder dygtige kolleger meget for dig? Og har du ca. 5 års erfaring som frontend-udvikler? Så vil vi rigtig gerne mødes med dig.

Bureauets målsætning er at levere web- og digitale løsninger, som understøtter kundernes forretningsmålsætninger gennem optimering af webstrategi, brugervenlighed, informationsvenlighed, informationsarkitektur og tilgængelighed. 

Du skal have erfaring inden for følgende områder:

  • Cross-Browser og platformskompatibilitet
  • Angular JS
  • CMS
  • HTML 5
  • JQuery
  • CSS3
  • Javascript
  • Sass
  • Gulp
  • BEM
  • User interface design
  • Responsive Design, evt. Bootstrap framework
  • Design Patterns
     

Det vil være en fordel, hvis du også har erfaring med:

  • MVC
  • Versionsstyring, Git og TFS
  • .Net
  • Backend, men det er frontend-delen du brænder for
  • Erfaring fra andet bureau
  • SCRUM
  • Sitecore og Umbraco
     

Din person

Som person er du professionel, ambitiøs og nysgerrig af natur. Du arbejder målrettet og kan godt lide at udfordre både kunder og kolleger til at finde den rigtige løsning. Du har et godt humør og sætter stor pris på et godt samarbejde med kolleger og kunder. Ansvarlighed og at få opgaven i hus til tiden, er vigtige værdier for dig og så er du flydende på dansk og engelsk i skrift og tale.

Arbejdssted

Addition er beliggende i Sølvgade i København, tæt på Kongens Nytorv, hvor de bor i lækre lyse lokaler med udsigt over Kongens Have.

Addition tilbyder

  • Et stærkt fagligt miljø
  • Frokostordning
  • Sociale arrangementer, og et godt socialt miljø
  • God løn
  • Gode udviklingsmuligheder (kurser mv.)
  • Fantastiske kolleger
  • Et udfordrende og mangfoldigt arbejdsmiljø
  • Fleksibilitet
  • Sundhedsordning og pensionsordning
  • Spændende store kunder (enterprise)
     

Man sidder i åbne lækre lokaler og sparre om løsninger. Atmosfæren er afslappet og respektfuld. Alle brænder for det de laver, og er gode til det. 

Ønsker du at høre mere om stillingen, så ring gerne til afdelingsleder Mia Boldsen Müller på telefon +45 2866 3943 eller og mail dit CV via "Søg jobbet her" og mærk stillingen frontend-udvikler. Send dit CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtale.

Lidt om Addition

Addition er en international IT-konsulentvirksomhed. Vi fokuserer på at skabe kreative web- og digitale løsninger, der understøtter vores kunders behov og forretningsstrategi.
For at kunne skabe de bedste løsninger, arbejder vi med markedets førende Content Management Systemer, blandt andre 
Sitecore, Kentico og Umbraco. Vi er dedikerede .NET specialister, der sætter en ære i at arbejde med giganterne, såvel som de små og mellemstore virksomheder på markedet.

Hos Addition arbejder vi ud fra en “full care” tankegang, der betyder at vi tager hånd om vores kunder igennem hele forløbet -  fra de originale ideer til udvikling og implementering. Efter lanceringen tilbyder vi løbende service og videreudvikling for at sikre den bedste udnyttelse af løsningen.
 Vi har en bred vifte af kompetencer inden for CMS-løsninger og forretningsudvikling, men vi ved også, at vi ikke kan det hele. Derfor samarbejder vi med de dygtigste på markedet i forhold til design og strategi, så vores kunder får det bedste fra alle verdener. Vores mål er at tilføre netop den viden og de ressourcer, der skal til for, at du som kunde får opfyldt dine ønsker. Det vigtigste for os er, at du får den helt rigtige løsning baseret på dine behov.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.