Find job

It-supporter

Kan du begejstre? Vi søger en serviceminded it-supporter


Vi har succes – vil du være med?

Siden etableringen i 2007 har vi oplevet kontinuerlig vækst gennem succes med vores it-fastprisaftaler. I takt med udvidelsen af vores kundekreds søger vi en ny ildsjæl, der brænder for at gøre en forskel og tør gå forrest.

Stillingen

Som vores nye it-supporter får du det praktiske ansvar for at sikre høj driftssikkerhed og kompromisløs service i kontakten med virksomhedens kunder. Overordnet bliver din opgave at drifte og supportere vores kunders it fra vores helpdesk på kontoret i Roskilde. Dit overordnet mål er at sikre en stabil og veldokumenteret drift af systemerne og fejlsøgning af indrapporterede opgaver fra vores kunder. I stillingen refererer du direkte til vores teknikansvarlige, Kenneth Lindgren.

Dine primære opgaver

  • 1st og 2nd level support
  • drift og vedligeholdelse af servermiljøer
  • sikre at målsætninger opnås i samspil med kunden
  • opfølgning overfor kundens 3. Parts leverandører
  • opdatering af kundedokumentation
     

De ønskede faglige kompetencer

  • Microsoft Windows Server (2003, 2008 og 2012)
  • Microsoft Exchange (2003, 2007, 2010, 2013)
  • Terminalservere (microsoft)
  • Virtualiseringsløsninger (vmware og hyper-v)
  • Netværksløsninger (firewall, vpn, etc.)
  • Microsoft Windows (7 til 10)
  • Microsoft Office (2003 til 2016) 
     

Personlige kompetencer

For os er dine sociale færdigheder lige så vigtige som dine faglige kompetencer - og vi forventer derfor at du er:

  • imødekommende og en stærk kommunikator
  • forandringsskabende og har lyst til skabe værdi for andre
  • ansvarsfuld og detaljerorienteret
     

Du ser dig selv som en person der har nemt ved at skabe kontakt og trives med nye relationer. Du har et stort drive og har lyst til udfordringer. Du trives med frihed under ansvar og sætter en ære i et godt stykke håndværk.

Du har brede skuldre og en stor portion sund fornuft. Som person er du ansvarsfuld, analytisk, imødekommende og detaljeorienteret. Du har nemt ved at skabe kontakt og trives med flere bolde i luften. Du har en professionel i din mundtlige fremtoning, serviceminded og trives med frihed under ansvar og er fleksibel i forhold til arbejdstider. I vores firmakultur er de sociale færdigheder mindst lige så vigtige som de faglige kompetencer.

Hvorfor blive en del af supporters?

Vi tilbyder dig en alsidig stilling i en ærlig og uformel it-virksomhed, hvor vi dagligt udfordrer status quo. Du får inspirerende og fagligt kompetente kolleger der brænder for det de laver - og muligheden for at gøre en forskel for de kunder du hjælper. Vi har fokus på, at du altid udfordres på en måde hvor både dine faglige og dine personlige kompetencer udvikles.

Lønpakke

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer og engagement. Derudover tilbyder vi pensionsordning inkl. Sundhedsordning, mad- og frugtordning, teambuilding og julefrokost samt sodavand og varm frokost om fredagen.

Det bør du vide

Vi forventer at du har bil og bopæl på Sjælland. Arbejdspladsen er i Roskilde.

Sådan kommer du i betragtning

Fremsend en motivationsbeskrivelse for at søge stillingen samt dit cv nedenfor. Du er også velkommen til at ringe til vores it-driftschef, Kenneth Lindgren på tlf. 8110 0858 for at få en snak om stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om virksomheden

Supporters A/S er specialiseret inden for it-outsourcing til små og mellemstore virksomhed og er i dag 3 partnere og i alt 16 personer.

For Supporters A/S er det vitalt at værdiskabelse sker gennem en forståelse for mennesker, forretning og teknologi. Vores mål er at yde danmarks bedste it-support og vi ønsker at blive kendt i markedet, som en innovativ, kvalitetsbevidst og værdiskabende samarbejdspartner.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Roskilde

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.