Find job

Senior Solution Architect

Er du en skarp Solution Architect med solid erfaring fra SAP HCM, KMD Nettoløn, SAP tid og SAP projekter? Har du en god værktøjskasse og dokumenteret erfaring med at levere SAP løsninger til komplekse forretningsbehov? Så er du måske vores nye kollega.

KMD er en central spiller i understøttelsen af den digitale IT-strategi, som både det private og det offentlige Danmark ønsker at gennemføre i de kommende år.

Vi ser ind i en fremtid, hvor kravene til interaktive løsninger stiger, og hvor tilgang til data ønskes på mange forskellige måder og via mange forskellige platforme og enheder.

I KMD’s Software Center, er vi ca. 1.400 kollegaer, der bidrager til det overordnede formål at udvikle løsninger og produkter til det offentlige og private marked i Danmark.

Vi har rigtig travlt med mange SAP baserede projekter, hvor vi aktivt arbejder med de nyeste og bedste SAP produkter, såsom KMD Nettoløn, SAP SuccessFactors og SAP Simple Finance. I projekterne benyttes hele SAP’s værktøjskasse herunder de nyeste SAP teknologier som SAP HCP og SAP S/4HANA.

Om jobbet

Du indgår som en vital del i KMDs SAP division, hvor du vil få +300 kollegaer, der har ansvaret for at levere state-of-the-art moderne løsninger baseret på de nyeste SAP løsninger og teknologier. Dine nærmeste kollegaer vil være ca. 80 SAP arkitekter/senior konsulenter, der alle har dyb kompetence på deres respektive områder.

Som Senior Solution Architect vil du få ansvaret for en bred vifte af opgaver, der spænder bredt fra rådgivende konsulent-arbejde, over design af nye løsninger til implementering af løsninger til hele KMDs kundeportefølje. Til daglig vil du komme til at arbejde i teams og projekter med engagerede udviklere, arkitekter og forretningsspecialister.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Indgå i tæt dialog med KMDs kunder, hvor du vil rådgive om, samt implementere, forbedringer og nye løsninger hos kunderne, så de får mest muligt ud af deres SAP løsninger
  • Forstå forretningsprocesser og styre en proces hvor disse omsættes til SAP baserede løsninger
  • Formå at understøtte digitalisering og automatisering af forretningsprocesser i tæt dialog med en kunde
  • Ansvarlig for at designe, modne og implementere nye SAP relaterede it løsninger på tværs af KMDs kundebase
     

Om dig

Vi forestiller os, at du har en baggrund som ingeniør, datalog, cand.merc. eller anden relevant videregående uddannelse, og du har flere års erfaring fra en lignende stilling.

Stillingen kræver dokumenteret kompetence inden for SAP HCM samt minimum 10 års erfaring med SAP og SAP projekter. Det er essentielt, at du har erfaring som udførende ift. KMD Nettoløn og SAP Tid – og har generelle SAP HCM kompetencer, samt en lyst til at lære nye SAP løsninger at kende.

Hertil kommer, at vi vægter at du har en stor viden omkring mulighederne i SAP, med kendskab til de grundlæggende moduler både på ERP (ECC), samt relaterede produkter som fx Portal, BW/BI og Cloud baserede services.

Som person er du:

  • Analytisk stærk, du er grundig med dine opgaver, du har gennemslagskraft i dialog med andre
  • En god formidler af løsninger såvel mundtligt som skriftligt
  • Helhedsorienteret tankegang - vægter både teknik, forretning og kan vurdere risiko, økonomi og planer
     

Love it_Live it

KMD er Danmarks største, sjoveste og mest seriøse legeplads for it-talenter. Vi er 1.000 it-specialister, der arbejder med Java, Microsoft, Mainframe, SAP, arkitektur, test og projektledelse. I KMD er vi ligeglade med, hvor du får dine gode ideer. Bare du deler dem med os. Er du klar til at logge på dit livs stærkeste netværk?

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte Senior Afdelingschef Kristian på 6198 2853.   

Ansøgningsfristen er 15. januar 2017, men vi afholder samtaler løbende og ansætter når vi har fundet den rette kandidat, så send din ansøgning allerede i dag.

Lukket for ansøgninger Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.