Find job

Skarp Business Intelligence Specialist

Hvor ambitiøs er du? Du skal flytte og udvikle vores BI-løsning i mere end én forstand. 

I Bluegarden laver vi løn og leverer HR-administration til Danmark. Det giver seriøst mange data, som vi for en stor dels vedkommende genanvender i vores business-rapportering. Nu mangler vi dig til at søge og finde data i vores forskellige løsninger, udstille dem i dashboards og udarbejde rapporter til forretningen. Men det er kun på den korte bane… 

For målet er, at du skal flytte vores BI fra en backend-løsning til en frontend-løsning. Du skal med andre ord være med til at designe Bluegardens fremtidige BI-løsning sammen med forretningen og it-specialisterne. Og det er her, dine ambitioner kommer på hårdt arbejde, for det kræver, at du hver eneste dag mobiliserer din ambition, tålmodighed og stædighed, og at du kan og vil slås for dine holdninger, så du sikrer, at dine opgaver kommer højt op på udviklingsagendaen. 

Og bare rolig: du kommer ikke til at gøre det alene. Du får en kollega, der kender til vores løsninger. Og så får du ikke mindst en meget ambitiøs chef i skikkelse af vores koncern-CFO. Han har stærke visioner og tør sætte ord på sine krav og ønsker.

Arbejdsopgaver

Det første lange stykke tid vil dit job handle meget om opgaverne som datawarehousespecialist med fokus på strukturer, ETL, analyser, data-modellering og alle disciplinerne inden for SQL-programmering. Alt det, vi samlet kalder backend-løsningen. 

Du har forretningen som kunde, og vi vil have adgang til data, der kan understøtte vores forretning, indsatser og resultater. Du skal med andre ord levere de forretningskritiske data i formater, der både indholdsmæssigt og visuelt understøtter forretningens behov for beslutningsgrundlag. 

På den lange bane er det BI-teamet, der indgår i proaktive dialoger og kommer med anbefalinger til udvikling af nye måder at sammenstille og udstille data – det er det vi kalder frontend-løsningen.

Kvalifikationer

Vi har brug for, at du har faglig tyngde, at du ved, hvor afgørende et godt datagrundlag er for en virksomhed i vækst. Med din faglighed skal du kunne gøre det svære lettilgængeligt. 

Det betyder helt konkret, at du skal udføre SQL-programmering, Reporting Services, Power BI og Excel. Det er et ekstra plus, hvis du kender til nogle af de miljøer, vi anvender, som fx Microsoft CRM, AX, Agresso, Siemens-telefoni. 

Det er ikke så afgørende, om du i dag sidder i en intern stilling i en BI-afdeling eller arbejder som BI-konsulent. Det afgørende er, at du har lyst til at tage vores udfordring op, og at du kan se den spændende udvikling, der ligger i jobbet – både fagligt og personligt.

Personlige egenskaber

Du skal være målrettet, kunne se muligheder og være en stærk formidler af dine budskaber. Vi arbejder sammen på kryds og tværs, og vi værdsætter en høj faglighed og en dygtig teamspiller.

Vi kan tilbyde

En virksomhed fyldt med kolleger, der lever og ånder for at skabe resultater, og hvor vi arbejder med et mål: at være vores kunders foretrukne valg… 

Vi har store vækstambitioner, høje kvalitetskrav, en meget stærk fællesskabsånd og ordnede ansættelsesforhold. Vi samarbejder på tværs af organisationen, og du bliver en del af et fagligt miljø, hvor alle bidrager til at indfri de ambitiøse mål og forventninger, som vores kunder og ejere har til os. Åbenhed og hjælpsomhed er en del af vores DNA. 

Du bliver også en del af en virksomhed, der nyder stor anerkendelse i branchen, og som hver dag arbejder på at udvide rammerne. Du finder masser af faglige udfordringer og udvikling, et fantastisk socialt miljø, en dejlig frokost og et medarbejderdrevet foreningsliv, der tæller kunstklub, vinklub, velværeforening, teater og motion.


Bluegarden skaber en enklere hverdag for vores kunder ved at varetage eller understøtte aktiviteter inden for løn- og HR-administration.

Med cirka 65.000 kunder er Bluegarden Skandinaviens førende leverandør af løn- og HR-systemer samt outsourcing inden for løn- og HR-administration. Vi har løsninger til alle virksomhedsstørrelser og i alle prislag. Fra den lille håndværksvirksomhed med et par ansatte til Danmarks største virksomheder som f.eks. Danske Bank. Vi er eksperter i løn. Med enkle og brugervenlige løsninger sikrer vi rigtig løn til rette tid.

Vi er ca. 650 medarbejdere fordelt på 11 kontorer i Danmark, Norge og Sverige.

I Bluegarden Danmark bekender vi os til følgende fem værdier; Respekt, Præcision, Værdiskabelse, Eksekvering & Enkelhed.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.