Find job

Schantz Life søger Tester

Vil du være med til at sikre høj kvalitet i fremtidens pensionssystemer?

Får du et kick ud af at gøre en forskel, og tænder du på komplekse udfordringer og udvikling i et højt fagligt miljø? 
Så er Schantz stedet for dig! Vi ønsker de bedste og mest passionerede folk, som synes, det er sjovt at tænke ud af boksen og arbejde i en innovativ virksomhed, hvor der er højt til loftet. Her vil du blive en del af vores nyoprettede test center, som organisatorisk hører under vores PMO.

Vores løsninger skaber fundamentet for effektiv administration af policer til pension og livsforsikring. Vi elsker at udfordre kunderne til mere innovative og optimale løsninger. Derfor kan vores systemer mere end bare at regne rigtigt, på trods af, at det er en selvfølgelighed i vores optik. Smidige integrationer og understøttende processer er det, der gør, at løsningen er komplet og virkelig rykker vores kunders forretning - og det kan vi!

For at sikre en høj kvalitet og ensartethed i de løsninger, vi leverer tíl vores kunder, søger vi en ildsjæl, der har erfaring med test af softwareløsninger, og som brænder for at skabe værdi for vores kunder! Som vores nye tester vil du blive en del af et kreativt udviklingsmiljø som arbejder med nogle af de agile principper. Du vil få en central rolle i at sikre den høje kvalitet af vores produkter sammen med resten af dit team. Du vil også opleve at blive udfordret både fagligt og personligt. Ligeledes vil dine nye kollegaer forvente, at du udfordrer dem.


Fokus for dig vil være at planlægge og gennemføre test af vores pensionssystemer; både alene og i tæt samarbejde med andre. Derudover skal du sammen med dine kollegaer i test centeret være med til at bidrage til videreudvikling af vores test-processer, og højne niveauet inden for test og kvalitetssikring i Schantz.

Din legeplads

Vi forventer, at du udfordrer os, og vi vil gøre vores til at udfordre dig. Du kommer til at arbejde sammen med andre specialister og nørder på tværs af faglighed i en hverdag præget af spændende projekter og stor fleksibilitet. Opgaverne er ikke strammere defineret på forhånd, end at du inden for dit team selv har mulighed for at drive dem i den retning, I mener, er den rigtige. I udgangspunktet forestiller vi os, at dine opgaver blandt andet vil bestå af at:

  • Medvirke til alle opgaver i relation til test - både den koordinerende, forberedende og eksekverende del. Det gælder for Schantz’ forskellige pensionsløsninger for vores kunder i Danmark. 
     

Det kan forventes, at løsningen af en del opgaver, primært foregår on-site hos kunden sammen med dit projektteam og i samarbejde med kunden.

Du er skarp

Hos Schantz leder vi efter folk, der er rigtig dygtige til deres fag, så det betyder ikke så meget, om du har taget den klassiske karrierevej, eller om du er den ’skæve’ éner, så længe du besidder de helt rigtige kompetencer. Det vigtigste er, at du i den grad motiveres af det, du laver, og at du har lyst til at blive en del af Schantz’ måde at arbejde på. Fagligt skal du kunne nikke genkendende til:

  • Forretningsviden om pensionssystemer
  • Erfaring med system- eller forretningstest på pensionsprojekter
  • Gerne certificeret indenfor ISTQB Foundation og/eller Advanced
  • Erfaring med værktøjer som f.eks. QC, TestRail og Jira  
     

Din person

I dag er du vellidt i dit team – ikke kun for din faglighed, men også for din personlighed.

Vi forestiller os, at du:

  • Har et stærkt drive og god energi
  • Er positiv og udadvandt
  • Har et analytisk mindset, en god finansiel og økonomisk forståelse
  • Kan holde mange bolde i luften
  • Forstår at prioritere opgaverne – både for dig selv, men i høj grad også for de kundeprojekter, du arbejder med
  • Er læringsbegejstret og altid på jagt efter ny viden
  • Er passioneret om test og ønsker at udvikle dig selv og dem omkring dig
  • Er ansvarlig og kvalitetsbevidst om dit arbejde
  • Er en udpræget holdspiller
  • Har konsulentgenet til at kunne begå dig på projekter hos kunden
  • Er i stand til at kunne prioritere opgaver, når tiden er knap
  • Har evnen til at opsøge den fornødne viden til at løse ekstra komplicerede opgaver
     

Information og ansøgning

Hvis du vil vide mere om Schantz, er du velkommen til at kigge på schantz.com.

Har du spørgsmål til annoncen så skriv til job@schantz.com, eller ønsker du at søge stillingen så klik på ansøgningsknappen nederst på siden. Der er ingen deadline på dette opslag, da vi holder samtaler løbende.

Om Schantz

Schantz er en af Danmarks førende IT-virksomheder inden for udvikling og implementering af integrerede standard-systemer til den finansielle sektor. Gennem de sidste 20 år har vi oplevet en fantastisk udvikling med en støt stigende omsætning og stadig større kunder. Men det stopper ikke her. Vi videreudvikler produkterne, så vi fortsat er førende på markedet og er allerede på vej ind i nye lande, og vores ambition er at blive verdens førende inden for de næste ti år.

Schantz er en softwarevirksomhed med fokus på både C# og Java. Hos Schantz er vi et stærkt team af 160 målrettede og elskelige nørder, der hver især er specialister inden for bl.a. systemudvikling, forretningsudvikling, forsikringsmatematik og projektledelse. Vi tror på, at vi er stærkere sammen end hver for sig. Derfor dyrker vi fælleskabet og støtter op om individet. For kun det bedste er godt nok for os og vores kunder.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.