Find job

Test Manager

Vi søger en Test Manager, som tager ansvar for at planlægge og styre testforløbet i projekter med komplekse integrationer.

Bliv en del af et stærkt fagligt miljø hos SDC

Du bliver en del af området PPM, hvor du kommer til at arbejde med mangeartede opgaver. Du vil træde ind i et arbejdsmiljø præget af åbenhed, tværfagligt fokus samt et højt fagligt niveau, og da SDC har et stort potentiale til ’mere’, ønsker vi, du vil hjælpe os videre i vores udvikling.

Som afdeling har vi ansvaret for udøvende test management på tværs af SDC´s mange og spændende projekter. Derudover har vi ansvaret for testmetoder og processer til at understøtte test management.

Du får ansvaret for den daglige ledelse af testaktiviteter på dine projekter, herunder:

  • planlægning af testforløb
  • udarbejde testplan
  • prioritere og risikovurdere testen
  • opfølgning på defects & fremdrift samt fremdriftsrapportering
  • kommunikation med forretningen som testressourcer
  • evaluering af testforløb.
     

Din profil

Vi forventer, at du har en videregående uddannelse ( datalogi, økonomi, ingeniør o.l.) med relevant videreuddannelse inden for test (ISTQB certificering).

Forventeligt har du følgende faglige kompetencer:

  • +5 års erfaring som Test Manager i store & komplekse projekter – også agile projekter
  • Styr på at planlægge, prioritere og følge op på test
  • Du kan agere både på et strategisk og operationelt niveau
  • Erfaring med håndtering af testmiljøer & defect management
  • Du har faglig tyngde til at indgå som sparringspartner til projektlederen vedr. test.
  • Du kan engagere og motivere et testteam
  • Du er superbruger i HP Quality Center
  • Det er en fordel med erfaring fra den finansielle sektor
     

Du har følgende personlige kvalifikationer:

  • Du har drive og fokus på at nå i mål til aftalt tid og kvalitet
  • Du er god til at kommunikere professionelt – både internt og eksternt med kunder
  • Du formår at løse problemer på en konstruktiv facon, og kan samarbejde med både kunder og udviklingsteam
  • Du kan holde hovedet koldt og træffe beslutninger under pres
  • Du skal have lyst til at agere som intern konsulent
     

Få gode udviklingsmuligheder og vilkår

Udover gode kolleger, får du stor indflydelse på din egen hverdag og muligheden for at præge udviklingen af løsninger til vores pengeinstitutter.

Er du blevet nysgerrig på at høre mere om SDC og stillingen, er du velkommen til at give Head of Department, Mette Marie Christtreu et ring på tlf. +45 51 48 15 17.

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning, samt CV og uddannelsespapirer.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.