Find job

Senior .NET Developer

Bliv senior medspiller i et udviklingsteam med strategiske projekter på tegnebrættet hos vores kunde i København centrum.

Du får en senior-rolle og stort ansvar for den underliggende arkitektur, specifikation af løsninger og teknisk design og endelig implementering i en stor strategisk omlægning af en kompleks IT-arkitektur.

Vi søger en dygtig .NET Developer, der med reference til IT-chefen skal medvirke til at udvikle den underliggende arkitektur og kodestandarder i virksomheden. Du vil få en nøglerolle i forhold til rådgivning, og du vil blive teknisk sparringspartner for din leder.

Samtidig vil du have et tæt samarbejde med de øvrige udviklere, forretningen og leverandører og bliver således den drivende kraft bag en kontinuerlig udvikling af funktionalitet og løsninger hos virksomheden.

Du kommer til at deltage i stort set alle faser af udviklingsprocessen, lige fra at bidrage til prækvalifikationsmateriale og tilbud, udarbejde løsningsbeskrivelser, have dialog med forretningen og sammen med de andre udviklere at udvikle løsningen. Virksomheden skal have en helt ny arkitektur, og afdelingen består af ambitiøse og fagligt dygtige kolleger, som du vil få en mentor-rolle overfor i forhold til de nyeste teknologier og trends.

Du er en engageret og erfaren .NET Lead Developer med arkitekturforståelse og godt kendskab til bl.a. PowerBI og Azure.

For at komme i betragtning til stillingen forventer vi, at du er en erfaren udvikler med flere års erfaring med udvikling af større webapplikationer baseret på C#, VB.NET, ASP.NET, HTML/XHTML, Javascript og CSS samt SQL.

Du har flair for design og brugervenlighed, er vant til at arbejde med agil softwareudvikling og har arbejdet med Microsoft Visual Studio.NET.

Vi forestiller os, du har en relevant uddannelse inden for softwareudvikling, men vigtigst af alt er den kode, du har lavet, og den udvikling du har været lead på. Som person har du et stort drive og brænder for softwareudvikling. Du er naturligvis opdateret på relevant viden og har kendskab til relevante platforme, frameworks og applikationer. Du kan arbejde struktureret og analytisk for at sikre de bedste løsninger og når dine deadlines samtidigt. Sidst men ikke mindst trives du med en varieret og travl hverdag med en bred kontaktflade fra ledelse og kolleger til leverandører. 

Hvad kan virksomheden tilbyde dig:

  • Du kommer til at arbejde med de nyeste trends og teknologier på MS-platformen.
  • 37 timers arbejdsuge inkl. frokost.
  • Stor indflydelse på udviklingsprojekterne.
  • Attraktiv løn- og pensionsordning.
  • En flad organisation med højt til loftet
     

Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte CoreSearch på tlf. 7026 0326 eller sende os dit CV via ansøgningsknappen herunder.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.