Find job

Seniorsupporter

Har du lyst til at hjælpe dine kolleger? Og har du systemteknisk erfaring inden for de systemer medarbejderne i Nykredit bruger dagligt?

Bliv en af eksperterne

I Centersupport - 8112 er vi 'eksperterne/specialisterne', som vores kolleger i hele Nykredit kontakter, når de har systemtekniske udfordringer, og det bliver din opgave at hjælpe brugerne videre og at sikre, at systemfejl bliver videreformidlet til vores 2. level. Listen over de systemer vi supporterer er lang og indeholder eksempelvis Internet Explorer, MS Office - herunder Outlook, DIALOG, og IT-shoppen. Det er derfor vigtigt, at du har erfaring med disse systemer og samtidig har en stærk teknisk profil.

Naturlig imødekommenhed

Du trives med opgaver og udfordringer, hvor du ofte selv har ansvar for at finde løsningen. Du har mod på en, til tider, uforudsigelig hverdag og tager ansvar for dine sager.

Din faglighed gør det ikke alene, du skal nemlig også have en indbygget trang til at hjælpe andre - på enkel og letforståelig vis. Du er ikke bange for at tage udfordringerne op, hoppe ud i nye opgaver, og du sætter en ære i at finde en løsning, så dine kolleger kan komme videre med deres opgaver.

Din nye arbejdsplads

Vi har et uformelt arbejdsmiljø med et højt aktivitetsniveau, godt humør og masser af faglige udfordringer. Vi er 26 kolleger, som besvarer over 18.000 opkald og 3.500 mails pr. måned, og vi vægter et professionelt og personligt serviceniveau, tilgængelighed og kollegial sparring meget højt. Vi er en velfungerende afdeling, hvor faglighed, holdånd og godt humør er forudsætninger for at yde 'den excellente service'. Din arbejdstid vil primært ligge i tidsrummet mandag-torsdag kl. 8.00-16.30 og fredag kl. 08.00-16.00, og arbejdsstedet er Skagensgade 66 i Høje Taastrup.

Interesseret? Så søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen, kontakt afdelingsdirektør Dorrit Andersen, 44 55 55 12 eller senior rekrutteringspartner Christian L. Henningsen, 44 55 18 43.

Ansøgningsfrist: 16. januar 2017.

OM NYKREDIT

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Høje Taastrup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.