Find job

Service Management Konsulent

Vil du arbejde hos Nordens største Service Management hus?

Er du motiveret for at gøre en forskel som kollega og konsulent med markedets bedste løsninger inden for service management branchen?

Vores kunde er et dansk konsulenthus med speciale i at effektivisere og automatisere processer og leverancer inden for Service Management. Virksomhedens arbejde dækker hele servicelivscyklussen, fra idé over analyse og strategi til design samt implementering, drift og udvikling. Yderligere sikrer virksomheden at hverdagen for deres kunder bliver mere struktureret, effektiv og automatiseret.

Virksomhedens tilgang til Service Management tager udgangspunkt i deres kunders strategi, hverdag og udfordringer. Virksomhedens tilgang og medarbejdernes erfaring sikrer, at de mange forskellige elementer indenfor service management går op i en højere enhed for de enkelte kunder.

Virksomheden er landsdækkende med afdelinger i flere større byer. Organisationen består i dag af ca. 30 kompetente og dedikerede medarbejdere. På grund af stor efterspørgsel på virksomhedens kompetencer har de meget travlt og søger derfor nye kollegaer.

Der er flere indgangsvinkler til jobbet som Service Management Konsulent

Vi forestiller os, at du i dag beskæftiger dig med IT processer, support, forretningsanalyse, drift- og projektledelse.

Du kan også komme med en baggrund, hvor du i dag arbejder med programmering eller konfigurering indenfor CRM, cloud eller lignende.

Som person besidder du en interesse og erfaring med procesforbedringer og systemimplementeringer. Derudover har du en teoretisk uddannelse inden for IT.

Det er fordel, hvis du har:

  • Erfaring med proces framework, bl.a. ITIL, eller tilsvarende for forretningsprocesser.
  • Erfaring med JAVA Script, C, eller tilsvarende kodesprog.
     

Du er nysgerrig og har mod på at lære nye værktøjer at kende, og du evner at lytte og sætte dig ind i kundens situation.

Ansvar og arbejdsopgaver

Afhængig af dine erfaringer og din arbejdsgang i dag, vil du komme til at beskæftige dig med følgende arbejdsopgaver:

  • Afholde workshops med kunden
  • Beskrive service management processen
  • Definere kundens ønsker og krav
  • Konfiguration og systemopsætning (afhængig af dine IT-mæssige færdigheder)
  • Brugertest
  • Fejlrettelse og tilpasning af systemet (afhængig af dine IT-mæssige færdigheder)
  • Dokumentation og håndtering af nye ideer til videreudvikling af kundens system
     

 Vægtningen af de ovenstående opgaver vil afhænge af din faglige profil og dine kompetencer.

Du tilbydes 

Du tilbydes en attraktiv stilling i et dansk konsulenthus, hvor du bliver en del af et travlt og spændende arbejdsmiljø i en virksomhed i vækst. Samarbejdsklimaet er præget af et højt professionelt niveau, godt humør og en god omgangstone. Virksomheden tilbyder en grundig introduktion til virksomheden, produkterne og dit arbejdsområde, samt en attraktiv løn, der modsvarer dine kvalifikationer.

Kontakt 

Finder du ovenstående interessant, så send venligst din ansøgning med CV via ansøgningsknappen nederst på siden. Vi behandler ansøgningerne løbende, så jo før du sender din ansøgning, jo bedre er dine muligheder. IMC Business Consulting håndterer rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Jeanette Elin Nielsen på tlf. 46 74 10 64 eller på jn@imc-consulting.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.


IMC Business Consulting A/S er en landsdækkende konsulentvirksomhed bestående af rådgivere, som er specialiseret i rådgivning af mindre og mellemstore virksomheder inden for strategirådgivning, organisationsudvikling, leder- og medarbejderudvikling samt rekruttering og udvælgelse. Siden 1995 har vi løst større og mindre opgaver nationalt og internationalt.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Søborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.