Find job

Client Manager

Er du både god til kunder og god til at sikre en leverance af høj kvalitet til rette tid? Kan du se dig selv stå i spidsen for leverancer inden for Grunddata til kunder i Staten? Og kan du gennem mersalg og succesfulde leverancer bidrage til vores vækststrategi frem mod 2020? Så er det dig vi leder efter.

I KMD Grunddata har vi et særligt fokus på data-drevet forretning hos alle vores kunder samt særlig ekspertise på alle opgaver relateret til Grunddata-programmet, Geo-data og Ejendomsdata. Vi mangler en Client Manager til at stå i spidsen for vores forretning med Energi, Forsynings- og Klimaministeriet og evt. andre ministerier. Du vil få det samlede ansvar for Datafordeler-kontrakten samt kontrakten vedrørende Geodanmark.

Om jobbet

Som Client Manager refererer du direkte til VP for Grunddata og får ansvaret for økonomi, kontrakter og herunder leverancerne til en eller flere kunder. Du får rig mulighed for at påvirke KMDs forretning fremadrettet ved at vedligeholde, udvikle og drive værdifulde kunderelationer. Endvidere får du indflydelse på arbejdet på Grunddata-området med dine kompetencer inden for Client Management, leverancer, forretningsudvikling. De primære opgaver i jobbet som Client Manager i Stat vil være at:

  • Sikre kvalitetsleverancer til aftalt tid og med det aftalte indhold
  • Ansvarlig for kontraktsøkonomi, herunder forestå optimeringsopgaver og sikre korrekt fakturering
  • Ansvarlig for kundetilfredshed
  • Opsøge og analysere nye forretningsmuligheder
  • Sørge for at områdets pipeline bliver til faktiske kontrakter
  • Ansvarlig for tilbudsudarbejdelse og indgåelse af nye kontrakter


Om dig

Er du den ideelle kandidat til jobbet, har du en lang videregående teknisk eller kommerciel uddannelse på kandidatniveau eller tilsvarende og solid erfaring med IT-leverancer til komplekse kunder? Vi forventer desuden, at du har viden og erfaring inden for:

  • Offentlig administration, herunder kendskab til opbygning og myndighedsbegreber
  • Gennemførsel af IT-projekter og IT-programmer, såvel drifts- som applikationsprojekter
  • IT-kontraktsøkonomi og porteføljeoptimering
  • Nysalg og mersalg som du dokumenteret har udøvet med succes
  • Offentlige udbudsregler
  • Kundeansvar
     

Som person er du resultatorienteret, kendt for at nå dine mål og har en god økonomisk forståelse. Du indgår som en naturlig del af dit team, er interesseret i at dele viden med dine kolleger med målet om at skabe de bedste forretningsmæssige synergier på tværs af organisationen. Du har succes når du sikrer høj kundetilfredshed, god rentabilitet på dine leverancer samt evner at lave mer- og opsalg. Du kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt. 

Om os

Stat er den strategiske business unit i KMD, der betjener alle ministerier, styrelser og andre centrale offentlige myndigheder i Danmark. Målet for Stat er klart: At levere skræddersyede IT-løsninger, der afspejler kundernes behov. Det sker i et stærkt samarbejde mellem kunderne og KMD, et samarbejde hvor vægten er lagt på faglig indsigt i de offentlige opgaver, og hvor fundamentet bygger på langvarige og stabile relationer.

SBU’en Stat skal accelerere successen i Statsmarkedet gennem erobring af større markedsandele og derved skal både salget og evnen til at levere til kundernes tilfredshed styrkes samtidig med at der skal drives opsalg. Business Unit Grunddata er en af to business Units i STAT, der sammen betjener Statskunderne.

Vil du vide mere?

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt Vice President Ruth Wisborg på email rwi@kmd.dk eller mobil +45 25665858. Vi afholder løbende samtaler.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup eller Odense

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.