Find job

.Net-systemudvikler

Vi søger en CMS-udvikler, der brænder for at have det tekniske ansvar for en af Danmarks mest kendte og omsættende hjemmesider.

DSB er i kraftig forandring. Som en del af denne forandring er vi i gang med at implementere et stærkt in-house team til vores EpiServer CMS-platform, som er baseret på .Net og JS (REACT).

Du vil indgå i vores nye Web Factory team, som er en del af afdelingen Salgssystemer i DSB IT. Sammen med dine kollegaer får du ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af en varieret systemportefølje inden for DSB's salgskanaler. Fokusområde vil være dsb.dk, erhvervsportalen, netbutikken samt kundecenter.

Vores udviklingsafdeling i DSB adskiller sig fra mange andre ved at være en af de største interne IT-afdelinger i Danmark. Du kommer til at arbejde sammen med 160 IT-specialister inden for udvikling, arkitektur, test og projektledelse. Du arbejder tæt sammen med vore forretningsenheder, hvoraf de fleste bor på samme fysiske adresse.

Stærk faglig profil med gode samarbejdsevner

Vi forventer, at du er en ildsjæl, der brænder for IT og som ønsker at udvikle de bedste systemer til DSB og vores kunder. Din stærke faglige profil kombinerer du med en god forretnings- og kundeforståelse. Du trives i et miljø, hvor du samarbejder og kommunikerer bredt. Du har en naturlig interesse i at vedligeholde en tæt kontakt til det eksterne IT-marked for at sikre de bedst mulige løsninger til vores kunder.

Du er ikke bange for at kaste dig over nye opgaver, og du hjælper til, hvor der er behov. Du har en relevant videregående uddannelse som f.eks. datalog eller IT-ingeniør og du har erfaring med:

  • CMS (gerne EpiServer)
  • C# og .NET
  • ASP.NET MVC
  • JavaScript
  • SOLID udviklingsprincipper
  • SOAP eller/og RESTful Web Services
  • Unit testing/TDD/BDD (NUnit)
  • GIT (eller Hg eller/og TFS)
     

Det er en forudsætning, at du er i stand til at kommunikere på både dansk og engelsk, mundtligt og skriftligt.

Det vil være en fordel hvis du også har erfaring med et (gerne flere) af følgende frameworks/principper/værktøjer:

  • JQuery/JavaScript
  • React
  • Continous Integration (Jenkins)
  • Continous Delivery
  • Mocking (p.t. Moq, FakeItEasy, eller Rhino mocks)
  • MS SQL eller Oracle server
  • LINQ, Dapper, Entity Framework eller/og NHibernate
  • StructureMap eller/og Castle Windsor
     

Vi tilbyder

Du får et udfordrende job i en stor IT-afdeling, som har mange spændende projekter i gang. Vi har stor fokus på din faglige og personlige udvikling. Du kan derfor forvente gode udviklingsmuligheder i jobbet. Det er vores medarbejdere, der med deres store engagement skaber den professionelle arbejdsform og de gode sociale relationer. DSB er en familievenlig arbejdsplads med en række personalegoder, herunder fx. sundhedsforsikring, indkøbsforening, kantineordning og fitnessfaciliteter.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst.

Ansøgning

Send din ansøgning, dit CV og relevante eksamenspapirer hurtigst muligt og senest d. 29. januar 2017 via ansøgningsknappen herunder. Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Høje Taastrup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.