Find job

Frontend løsningsarkitekt til DRs streaming-tjenester

DR leverer i dag de danske streaming-tjenester, der når allerbredest ud. Vi vokser hurtigt og satser nu stort på at gøre tjenesterne endnu stærkere, så vi også i fremtiden kan være blandt danskernes foretrukne indholdsleverandører af kvalitetsradio og TV-indhold.   

Derfor søger vi en erfaren og kompetent løsningsarkitekt, der kan tage ansvar for frontend-arkitekturen for DR’s streamingtjenester DR TV og DR Radio. Vi arbejder med en komponentbaseret arkitektur og udkommer på en bred vifte af styresystemer og platforme.  

Du skal have erfaring med at stille krav til interne og eksterne udviklingsteams ift. kodestandarder, platforme samt andre tekniske krav. Du har øje på, hvordan forretningskrav og arbejdsgange bedst understøttes og har overblik over hele værdistrømmen samt hvilke systemer/komponenter, der integreres til.  

Som person er du helhedsorienteret og kan beskrive og formidle en vision. Du er kommunikerende og opsøgende, og du motiverer dine kolleger til at arbejde mod målet. Du har forretningsforståelse og sætter altid brugeren i centrum.  

Ansvar og opgaver  

  • Specificere funktionelle og tekniske krav og samarbejde med forretningen og product owner 
  • Beskrive og fastholde løsningsdesign for DR TV og DR Radio  
  • Beskrive og fastholde krav til eksterne leverandører af typisk apps  
  • Udarbejde løsningsdesign i projekter 
  • Udarbejde og facilitere involvering i beslutningsoplæg på teknologivalg 
     

Vi forventer at du:  

  • Har erfaring med udvikling af komponentbaseret arkitektur, web API’er og distribuerede systemer  
  • Har erfaring med arkitektur til understøttelse af multiplatform apps. DR udkommer på PC, mobiltelefoner og tablets, HBBTV, Playstation og Apple TV 
  • Har erfaring med standard front-end kodesprog, node.js, og frameworks for udvikling af apps  
  • Har erfaring med .NET, REST, Mongo, Solr og cloud platforme som Azure og Amazon 
  • Har erfaring med kravsstillelse til og samarbejde med både interne udviklingsteams og eksterne leverandører  
  • Brænder for hvad du laver og har en stor interesse for interaktive medier 
  • Er selvkørende 
  • Har gode sociale kompetencer og har en forretningsmæssig tilgang til dit arbejde 
  • Har en relevant længerevarende uddannelse 
  • Taler flydende dansk 
     

Det vil være en fordel hvis du har  

  • Baggrund som softwareudvikler inden for området  
  • Kendskab til Transkodning, Medieformater og andre streaming-teknologier 
     

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en kreativ og ung afdeling, der løser inspirerende opgaver. Vi prioriterer at have det sjovt undervejs og have det godt med hinanden. 

Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere udvikler sig personligt og fagligt. Derfor er kompetenceudvikling et centralt element i den periodiske udviklingssamtale.  

DR er en familievenlig arbejdsplads og generelt arbejder vi indenfor normal arbejdstid. Vi bestræber os på at skabe en fornuftig sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv. 

Kontakt 

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge. 

Du kommer til at arbejde i DR BYEN, som har røgfrit indendørs miljø og metro lige til døren. 

Du er velkommen til at kontakte Kristian Waneck på tlf. 2854 8316, hvis du vil vide mere om stillingen. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit CV og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger via ansøgningsknappen nederst på siden. 

Ansøgningsfrist: 25. januar 2017 kl. 23:59.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.