Find job

Datawarehouse-udvikler til datadreven forretningsudvikling i finansiel virksomhed

Vil du være med til at udvikle Forcas og vores kunders forretning ved brug af data? Vil du være med til at løfte vores dataleverancer og sikre behovsdrevne, fleksible og robuste løsninger til vores interne og eksterne kunder? Brænder du for at arbejde med de nyeste og førende teknologier, og kunne du tænke dig at opleve engagementet i vores agile udviklingsteams, så læs videre.

Spil med de største

Forca er en væsentlig spiller på pensionsmarkedet og er sat i verden for at være professionel outsourcing partner og serviceleverandør. Vi har specialiseret os i stordrift og udvikling indenfor medlemsservice, aktuarservice, fondsservice, it samt økonomi- og regnskabsservice for pensionsbranchen, hvor vi servicerer 540.000 danskere og deres pensionsselskaber.

Agil udvikling

Du bliver organisatorisk forankret i It. I en afdeling med 12 dygtige og engagerede kollegaer. 

Vi arbejder med udvikling i tværgående, agile teams. Så i det daglige vil du være placeret i et team og arbejde tæt sammen med tre dygtige datawarehouseudviklere og højtuddannede kollegaer fra andre forretningsområder i Forca. 

Du kommer til at arbejde med design og opbygning af datawarehouse, kuber og marter, men også med at finde mere ad hoc baserede løsninger på umiddelbare data- og vidensbehov. Viden er centralt i forretningsudviklingen for både os selv og vores kunder.

Vi har stort fokus på data og endnu større fokus på den viden og indsigt som data kan bibringe - og ikke mindst den udvikling, som kan følge heraf.

Nysgerrig, udadvendt og med stærk faglig ballast

Du har en teknisk baggrund, er uddannet som datalog, cand.it, cand.merc.it/dat eller har lignende it-uddannelse. 

Du er stærk til at forstå behov og analysere problemer, og du er dygtig til at vælge og implementere pragmatiske løsninger på komplekse problemstillinger. Kollegaer og kunder forstår dine pointer og tager dem til sig. Du ved, hvad dine kollegaer kan bidrage med, og de kommer gerne til dig for dialog. Din pålidelighed værdsættes af kunder og kollegaer.

Vi er et Microsoft hus – så et indgående kendskab til og erfaring i brug af Microsofts BI-værktøjer (SQL, SSAS, SSIS) er et must. Da vi laver analyser i SAS (EG, VA) vil det være en fordel, hvis du har erfaring med SAS-værktøjer eller har mod og lyst til at tilegne dig viden omkring SAS. 

Hvis du har erfaring med pensionsprodukter, er det et stort plus. 

Lad os høre fra dig

Hvis du kan se dig selv i jobbet og hos os, så send gerne din ansøgning med det samme. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Chef for It arkitektur, data og sikkerhed Anette Rasmussen på tlf. 39 45 44 62.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Hellerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.