Find job

DFD søger Java programmører/udviklere

DFD søger erfarne og kompetente JAVA programmører, som kan spille en central rolle i udviklingen af vores kernesystem.

Udvikl dig i en moderne, dynamisk og succesfuld virksomhed

De Forenede Dampvaskerier (DFD) er en moderne vaskerikoncern med mere end 1200 dedikerede medarbejdere og afdelinger placeret over hele landet. Vi leverer skræddersyede og fleksible løsninger bestående af udlejning, vask, vedligeholdelse og logistik af blandt andet arbejdstøj, sengetøj, linned, duge, servietter og rengøringsudstyr til en lang række brancher. Læs mere om os på www.dfd.dk.

Om jobbet

Du kommer til at arbejde med design- og systemudvikling af nye og eksisterende løsninger, hvorfor det er vigtigt at du også har en god forståelse for infrastruktur. Du vil konkret komme til at arbejde med behovsanalyse, kravspecifikation, programmering, udvikling, risikoafdækning. Det er et spændende, udfordrende og alsidigt job. Du vil være en nøgleperson i udviklingen af kernesystemet.

Din nye hverdag i IT-afdelingen 

Vi er en IT-afdeling i rivende udvikling, som har behov for egne programmører der sikrer at DFD er på forkant med udviklingen, og som kan sørge for stabile og sikre leveringer. Du bliver en del af et uformelt team i IT-afdelingen som i dag udgør 11 dedikerede kollegaer som arbejder med udvikling og support til den øvrige organisation og samspil til den eksterne omverden. Hos DFD vil du opleve en helt unik kultur og samtidig blive fagligt udfordret. Selvom vi ikke er en ung virksomhed, har vi fingeren på pulsen og fokus på medarbejderudvikling og plads til den enkelte - vi behandler hinanden ordentligt, og selvom vi er succesfulde, har vi bevaret fødderne på jorden.

Vores nye kollega

  • Du har minimum 5 års dokumenteret erfaring med udvikling i Java
  • Du kender til web-services, HTML og java-scripting
  • Du er på forkant med de tekniske udviklinger der sker i Java
  • Du har en solid erfaring med SQL
  • Du sikrer at dokumentationen på dit arbejde er i orden
  • Du er detaljeorienteret, struktureret og har et solidt teknisk fundament
  • Du er ihærdig, metodisk, analytisk og har gode kommunikationsevner
  • Du er en teamspiller der ønsker at levere en god løsning
  • Kendskab til AS/400 er en fordel
     

Vi tilbyder

En selvstændig og afvekslende hverdag i en dynamisk og innovativ virksomhed. Som medarbejder i DFD kommer du til at færdes i et rart og uformelt arbejdsmiljø med dygtige og kompetente kollegaer, hvor der lægges stor vægt på inddragelse og medindflydelse. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke baseret på dine kvalifikationer samt faglig og personlig udvikling.

Sådan søger du

Send ansøgning, CV, karakterbevis og eventuelt andet relevant materiale via vores onlineformular ved at klikke på ansøgningsknappen nederst på siden.

DFD er en af Danmarks største servicevirksomheder inden for vask og udlejning af tekstiler. Med afdelinger fordelt i hele Danmark er DFD en landsdækkende virksomhed med over 1200 medarbejdere. DFD er en familieejet virksomhed med solide kerneværdier der positivt afspejler sig i vores kultur og adfærd. Kulturen er præget af frihed under ansvar samt en gensidig respekt for hinanden. Gennem årene har virksomheden gennemgået en positiv udvikling med stor vækst.

Ansøgningsfrist: 

Snarest muligt.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Skovlunde

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.